Man siger mig, at lyrisk Digtning for Tiden ikke er i Kurs, ikke kjøbes, ikke læses, men kun sanker Støv paa Boghandlernes Hylder. Er dette Tilfældet, hvad jeg maa tro, saa beklager jeg naturligvis ikke, at de mange Versemagere paa anden Haand maa beholde deres Værker i Pulten. Men jeg vilde meget beklage, om Vejen til Publikum ogsaa var spærret for de virkelig lovende Talenter. Thi disse, der sædvanlig først prøve deres Kræfter som Lyrikere, kunne neppe undvære den Udvikling, de skulle naa ved at træde i Vexelvirkning med Læseverdenen, inden de vove sig til de andre Digtarter. Vare altsaa baade Døre og Hjerter tillukkede for al lyrisk Digtning, og forblev det en længere Stund, saa vilde Følgerne deraf nok vise sig i Literaturen, og Aarhundredets sidste Aarti komme til at staa i en bedrøvelig Modsætning til de forgangne Aartiers poetiske Overflod eller Middelhøst. Men da Slaphed og Forstemthed i saa mange andre Henseender og Retninger karakteriserer det nærværende Øjeblik, kan det jo være rimeligt og naturligt nok, at Literaturen og Bogmarkedet ogsaa maa lide derunder. Jeg for min Del nærer imidlertid det Haab, at denne Tilstand kun er rent forbigaaende.
Derfor betænker jeg mig heller ikke paa at anbefale nærværende lille lyriske Digtsamling til mine ærede Landsmænd og Landsmandinder, der overhoved have Sands og Interesse for Poesi. Ifølge min bedste Overbevisning kommer den fra et virkeligt Talent, der har billigt Krav paa at vinde Opmærksomhed og Velvilje. Forfatteren er en fin og skarp Iagttager af Naturen i dens meget forskjellige og idelig vexlende Stemninger; han raader over et stort Forraad af nye, friske Udtryk og Billeder; han har et sikkert Herredømme over Sproget; hans lette og velklingende Vers frembyde en rig Afvexling af Former.
Kjøbenhavn, 4. Novbr. 1889.
C. Ploug.