Det tabte Sværd
(Efter Samme)
(Efter Samme)
Den sidste haarde Stridens Dag forløb.
Gallernes sidste Borg og By gav Køb,
og Cæsar træder fra dens Gudelund
ind paa det stille Tempels viede Grund.
Af rige Offergavers Sølv og Guld,
af kostbart Rov han finder Hallen fuld.
Dog hænger som en Skat af større Værd
paa Hæderspladsen et erobret Sværd.
Et Romervaaben er det, kort og hvast,
det skuer han ved første Øjekast,
og mens han stirrer paa det ufravendt,
det tykkes ham forunderlig bekendt.
Omsider peger han derop og ler:
»En stakkels Fyr har tabt sit Sværd, jeg ser!«
En gallisk Yngling raaber da med Trods:
»Du selv har tabt det under Kamp med os!«
Flux springer frem en Legionsoldat,
vil rive Sværdet ned, men standser brat
paa Cæsars Vink: »Det hænger just tilpas!
Der over Altret, Strabo, er dets Plads.
Det tabtes paa min Vej mod Sejrens Top,
og ubekendte Guder tog det op!«