En Skare Trækfugle saa’ jeg,
mod Havet i Syd de fo’r.
De længtes mod Sol og Sommer,
thi fløj de fra Reden i Nord.
Men Somren er selv en Trækfugl,
den biede ikke dem;
den lokked dem over de Bjærge
helt ned til Orangernes Hjem.
Dog tør ikke her de dvæle,
de stige til Flugt paa ny.
Saa naa de vel, hvad de søge,
bag Havet i Palmernes Ly.
— Jeg huser en Trækfuglskare
af Længsler her i mit Bryst.
— Troer, heller ej de finder Hvile
før hisset — paa Palmernes Kyst.