Hjemfærd
(Efter Adolf Frey, Schweitz)
(Efter Adolf Frey, Schweitz)
Trommernes Buldren, Staalets Skratten
dør hen, og Fjenden flyr i Natten.
Ad stille Egne, bort fra Dysten
en Skare drager ned mod Kysten,
udaset, slap af Kampens Møde,
tavs slæbende paa sine Døde.
Med bulet Hjælm, forhugget Panser,
med Lig, med Faner og med Lanser,
omflydt af Kvældens Purpurskin
den skiber sig i Baaden ind.
En dæmmer for sin Vundes Kilde,
en ser mod Dybet, dumpt og stille,
en prøver Eggen paa sin Klinge,
der skaaredes mod jemklædt Bringe.
En Hænderne mod Panden knuger,
paa Tabet af sin Ven han ruger;
en ser mod Aftnens gyldne Bræmme,
han længes efter dem derhjemme.
Men glansløst stirrer, koldt og haardt,
de Dødes Blik i Natten bort.