Bag vigneklædte Bjærges lave Kæder,
i Dalen, hvor den blanke Arno rinder,
der højner sig med Kuppel, Taarn og Tinder
Firenze, Perlen blandt Italias Stæder.
Hellig er Grunden, som Din Fod betræder,
et Valfartssted, hvor Kunstens Stjerne skinner,
hvor Sjælen hviler ud i store Minder
om mandig Daad og Elskovs søde Glæder.
Et sorgløst Liv i Solens gyldne Luer,
et Væld af Lys, et Virvar af Kulører
gør til en Fest den lange lyse Dag.
Og Alvor skumrer under Dômens Buer.
Over Dit Hoved brusende Du hører
henfarne Aanders stolte Vingeslag.