O, Bregner broncebrune
og Straa med gule Faner,
Høstsol i gyldne Striber
ind mellem dunkle Graner.
O, Skovbrynsløv, der luer
i rigeste Brokade,
— en Messekaabe, bræmmet
med Rankers Purpurblade.
O, sommergrønne Krypter
i Skovens dunkle Indre,
med Elverspind i Krattet,
hvor Duggens Perler tindre,
med Glimt af skjulte Dammes
sortgnistrende Pupiller,
med skræppefyldte Kløfter
og Kluk af svulne Kilder.
O, Purr af brune Tjørne,
som skygger over Aaen
med vaade Purpurhyben
og store, vinblaa Slaaen.
O, Skimt bag høje Stammer
af Fjordens blanke Strimmel,
Spejl for de bratte Skrænter
og Høstens dybtblaa Himmel.
Sortviolette Marker,
hvor hvide Maager flakker,
Udsyn mod Himmelbrynets
de fjerne disblaa Bakker.
O, Dag, hvis Purpurkilde
bag Gryets Taage bløder —
o, Aftener, da Himlen
i tropisk Ildpragt gløder.
O, Duft af visne Blade,
af Jord og muldne Ranker —
o, høje Luft, saa svanger
med klare Manddomstanker,
— som modner Aandens Drue
og Blodets Flamme dæmper —
vær hilset, o Naturens
og Du mit Livs September!