At der hafver været stoer Venskab i fordum Tid imellem Danmarckis og Engelands Indbyggere/befindis end ogsaa af disse vore gamle Danske Viser. Hvad denne Digt er anrørendis/der om findis intet i Historier. Orm er et gammelt Nafn/som brugeligt hafver været baade her i Riget og Engeland/og er fast det samme som Gorm eller Gudorm/det er/gode Orm eller Orm hin gode. Hvad Qvinde Liste bedrifves kand/sees af dette Exempel: undertiden til det beste/undertiden til det verste/at Falsk slaar gierne sin egen Herre paa Hals/som mand pleyer at sige.
Det da var den gamle Grefve/hand vogner om midie Nat: Fortalde hand Dronningen sine stercke Drømme/baade skøt og ofver brat. Af Engeland.
2. Mig tycktis det jeg paa Vandet var/hos dig Allerkieriste min: Der kom skridendis en Orm frem/hand vilde mig Freden formeene. Af Jutland.
3. Mig hafver drømt saa underlige/det er icke Tant eller Snack: Der kom en Orm udaf din Barm/saa ilde hand mig stack.
4. I ligge nu ned min ædle Herre/I gifve det icke giem: Vel udi Tredive samfelde Vinter/da varer en Søndags Drøm.
5. Somme de stande udi tredive Vinter/og somme icke uden et Aar: Som mend ved stolten Mette lille/derfore sørger jeg saa saare. Af Engeland.
6. Det var icke efter uden Dage to/hun fick saa stor en Harm: Da merckte hun Orm unger Svend/at hand var qveg i Barm.
7. Hun det hulde/hun det dulde/saa vel monne hun det giemme: Grefven fick intet at vide der af/det volte hans stercke Drømme.
8. Frue Mette lille ganger i Høyeloft/alt med saa megen Liste: Der fødde hun det Førstelige Barn/at Grefven det icke viste.
9. Fostrede hun hannem udi Vinter/udi Vinter fleere end fem: Den gamle Grefve hans Fader var/hand saae hannem icke i dem.
10. Det var stolten Frue Mette lille/hun samler Guld i Skrin: Saa sender hun hannem til Engeland/til kiæriste Søster sin.
11. Hun sende hannem til sin Moder Søster/var Dronning udi Engeland: Der var hand i Femten Vinter/hannem gick saa vel i Haand.
12. Der var hand i Femten Vinter/var holden i Agt og Ære: Kongen og Engelands Dronning/de hafde hannem begge saa kiære.
13. Hand tog Dronningen i sin Arm/klappet hende ved hviden Kind: Det saae Engelands Konning/saa listelig under Skind.
14. Det siøget Orm hin unger Svend/at Kongen hand det saae: Thi loed hand sig Pillegrims Klæder skære/af Landet monne hand gaae. Af Engeland.
15. Pillegrims Klæder dem loed hand skære/tog Stafven i sin Haand: Saa gick hand den lange Vey/hiem til Danmarcks Land.
16. Der hand kom til sit Fæderne Land/saa lide viste hand af Qvide: Hand kiøbte sig Hest og Sverd i Haand/hiem til sin Moder at ride. Af Engeland.
17. Det var Orm unger Svend/hand kom der ridendis i Gaard: Udstod stolten Frue Mette lille/hun var vel svøbt i Maard.
18. Vær vel kommen Orm unger Svend/allerkieriste Søn min: Hure lifver Engelands Konning bold/og kiære Moder Søster din.
19. Vel da lifve de ædlinge To/svarede hand ofver brat: Som mend ved min kiære Moder/de sende eder tusind gode Nat.
20. Det var stolten Frue Mette lille/hun hannem i Armen tog: Ud da stoed den gamle Grefve/hand vredeligen derpaa saae. Af Engeland.
21. Det da melte den gamle Grefve/sin Søn hand icke kiende: Hvo er os denne fremmede Gest/i tage saa venligen om Hænde.
22. Fast helder motte I det fare lade/end bruge her saadant Spil: Jeg skal slaa denne Pilegrims Mand/det koste mig hvad det vil.
23. Det var Orm hin unger Svend/hand vredtis ved det Ord: Saa drog hand sit gode Sverd/og slog sin Fader til Jord.
24. Lenge stoed stolten Frue Mette lille/hende tycktis det være stoer Nøde: Saa stride rand hende Taare paa Kind/hun saae sin Herre der døde.
25. Nu hafver du veget din Fader/giort mig den sørgelig Harm: Nu vil jeg slaa mig self ihiel/og legge mig i hans Arm.
26. Hafver jeg veget min kiære Fader/saa lidet jeg der af viste: Langt heller vil jeg døe end lefve/baade Land og Rige miste.
27. Du tie qver Orm unger Svend/og sige du icke saa: Dine Synder skal du angre og rue/Afløsning skalt du faa.
28. Saa loed hun rede en Spedalske Drick/gaf den sin Søn at dricke: Hun lofver hannem det saa sandelig/hannem aldrig skulde skee Lycke. Af Engeland.
29. Nu hafver du drucket den Spedalske Drick/dig blegner Haand og Foed: Alle de Mestere i Verden er til/de kunde icke raade dig boed. Af Engeland.
30. Det er dig bedre for din Siæl/end du dig self skulde døde; Nu maattu gange hvor du vil/dine Synder skaltu bøde.
31. Hand tog Stafven i sin Haand/monne fra sin Moder gange: Hand gick for Engelands Dronnings Bord/med Sorg og megen Tvang.
32. Det melte Engelands Dronning/og saa tog hun paa: Hvo lofver os denne Spedalske Mand/ind til vort Bord at gaa.
33. Hand kunde sig ey lenger dølie/sine Hænder hand sammen slog: Icke er jeg anden Spedalske Mand/end den I udi Armen tog.
34. Eder mindis I mig udi Armen tog/det giorde eders Herre vee: Det tycktis hannem saa ilde være/med Øyne der paa at see.
35. Saa drog jeg saa langt af Land/jeg frygtede for hans Vrede: Det maa jeg for sandingen sige/mig self til Angist og Møde.
36. Tycktis dig det saa ilde være/at jeg det skulde spørre: Skulde det end kaaste mig tre Tusinde Sterling/jeg lader dig Helvred giøre. Af Engeland.
37. Det var Engelands Konning from/hand legger det Guld i Skrin: Saa sende hand hannem den Mester til Haande/saa langt ofver salten Rhin.
38. Den Mester hialp hannem ved sin Konst/hand blef en Held saa fin: Det giorde Kongen af England/hand gaf hannem Søster sin. Af Engel.
39. Nu hafver Orm hin unger Svend/forvunden baade Angist og Harm: Nu er hand en Første saa gief/sofver i Kongens Søsters Arm. Af Engeland.
40. Hand sofver sig saa gladelig/ved Kongens Søsters Side; Hvad Lycke Gud hafver en Mand forseet/hand skal den visselig bide. Af Engeland.
