Hvat er i Heimi bettra/
Hygg Skald/ at thui sjaldan
Miog er lang/ sa dvel dreingi
Dag/ enn Vise fogra.
Thungan ber ek af thingi
Thann harm/ er ek skal svanna/
Skreitist mænn a moti
Min aldreigi finna.
Denne gamle text vilde jeg uden riim lige efter ordene udsætte/ at den disbedre kunde forstaaes/ saaledis.
Hvad er i Verden bedre/
End en faver Viv?
Det betænker Skalden vel.
Sjelden er den dag meget lang/
Paa hvilken mand dveler (er hos dend)
Men jeg bær den tunge sorg/ at
Nu folket forsamles/
Jeg kand min kjerest ikke finde.
Antegnelser:
Denne Vise sang Kong Magnus af Norge til Mathild/ Kejserens Dotter. Men om det skulde saa i Sandhed være tilgaaet tviler jeg meget om/ i betænkning/ at K. Magnus Barfod var neppe 20 aar gammel der hand kom til regementet/hvilket hand forestod i 10 aar/og imidlertid fik Margrete Fredkolle/ K. Inges Dotter af Sverrig til Dronning/ som blev kalled Fredkolla/ fordi ved det giftermaal stiftedes fred igen mellem rigerne. Hvorom alting er/ saa er det snart lige meget/ enten det er saa eller ikke. Thi de gamle have ofte selv optænkt slige Kjerligheds Skrivter og Viser/hvoraf vi have ikkun her det eene Sangvers; de andre 2/ med dette/ findes i Haandskrevne N. Krønike/ med mere og rettere paa mange steder/ end i den Trykte. Saadant er og det Gamle Sniars Kvæde/som bestaar af 80 Sang-vers/ men de 2 første ere som Fortalen til det andet og give tilkiende/ at Mesteren herfor haver digtet Visen/ til sin Kjerestes Tidsfordriv/saaledis:
Theige thu Audrun/ Thier vil eg gamma/ Og ungre mey emæt skemta. ɔ: Tig stille o Audrun/ Med dig vil jeg øve gammen/ og skemte med den unge mø.
Jons Dotter tharf opt ad hugga/ Tha moder er meye farre. ɔ: Jons Dotter har trøst behov/ naar moderen er langt borte fra hende/ o. s. f.
Saa ere og Færøeske Viser om Silveria Kejserens Dotter og Robert. Item hvorledis Koradr bad om Mættild Kejserens Dotter. Saa og om Thorstein Noregs Konges søn/som vil ur Riki fly bort i okun land (ɔ: fremmede land) at fri til Danmarka Konge-Dotter.
Heima/Verden. Nordur Halfo Heimsins. ɔ: Nørre Verden. Kringil Heimsens. ɔ: Verdens kreds/kaldes den Nordske Krønike af de 2 første ord/hvoraf den begyndes.
Vise/ Viv/ Kvinde. Saa og A. As. B. Weib. T. At tage en Hustru. Vivan. As. Wiven. B. Vi see heraf/at dette ord er gammelt og gyldigt/ enddog det kommer overeens med Tydsken; hvilket ej er at undre/ i henseende/ der endog i det gamle Sprog komme mange ord for/som ere brugelige i det Tydske og andre/ men nu ere en deel komne af brug/ endeel endnu i brug hos os.
Her seer mand og den lange Ordenes oversættelse/ hvilken Skalderne paa det sidste/ mere end tilforn søgte efter med flid/ at de ej saa let skulde forstaaes; hvilket og har fororsaget deres Skrivters undergang og forglemmelse/ i det mand jo mere og mere kjeddes ved saadan mørkhed/ og derfor endeligen skyede og aflagde dem. Svanna er et Kvinde-navn/item Svane/hvorom i 4 Vise.
Skreitist/ Skrider/ lakker frem/ eller Skeitist/ af Skeita/ at pryde sig.
Dette efterfølgende om Kong Magnus findes ej i Nordske Krøn. Men i andre gamle Sager/ og Manøers Krønike/ i vort maal udsat/saaledis: K. Magnus Barfod stridde under Bretland med 2 Jarler/af hvilke den ene blev slagen/Derom kvad Kale Torbjørnsen en Vise. Der Kongen blev en vinter i Suderøerne/ men Øversterne vare ilde tilfreds dermed/ og sejlede fra Kongen/da bad Kale/ som var en af de fornemste Høvdinger/at Kongen vilde munstre sit folk/ med denne halve Vise:
Hur launa thier thinar
Thiugriker Hofdingiar?
Vestur bi fast rong i kosta/
Reyn du oss Kongur Hnossar.
Det er: hvor lønner dig dine (af mange) tingrige Høvdinger? Der segles over Vesterstrømmen/Prøv os o Konge.
Men Kongen svarede strax derpaa med den anden halve deel af Visen.
Aar 1098 vilde K. Magnus forfare om S. Olufs legem var endnu urodnet/ og befool derfor at obne hans kiste; Men der Bispen og Klerkeriet stod imod/ gik Kongen alligevel dristeligen til og med magt lod oplukke dend. Der hand nu baade saae med øjene og følte med Hænderne hans uforrodnede legem/ blev hand forskrækked og gik hastig derfra. Om Natten derefter obenbaredes S. Oluf for ham i en søvn/sigende: Udvældig et af to/ enten at miste livet og riget inden 30 dage/ eller at fly af Norrig og aldrig mere komme did igen? Der Kongen opvognede/ kallede hand Førsterne og de ældste til sig og kundgiorde dem dette. Hvorover de forfærdedes og raadede hannem at hand i største hast skulde fare af Norrig/ Hvorfor hand og strax lod berede sig en flode af 160 skibe/ og seglede over til Ørkender. Hvilke hand strax med Man-øerne og flere indtog/o. s. v. Siden sendte hand til K. Murekard i Irland sine sko/med befalning/ at hand Juledag skulde bære dem paa sin rygg/ i sendebudenes paasyn/at hand deraf kunde vide/at Murekard var hannem underdanig. Der Irerne det hørde/fortrede de højligen derpaa; Men Kongen var visere/ og jeg vil ej alleene/sagde hand/bære/men endog heller æde dem/ end K. Magnus skulde forderve nogen ort i Irland. Hvorfor hand og efterkom befalningen/ og ærede sendebudene meget. Hand sendte og stor skænk til K. Magnus/ og giorde forbund med hannem. Men der budene komme tilbage og fortalte deres Herre om Irlands skjønhed/ fruktbarhed og sunde luft/ tænkte K. Magnus paa hvor hand kunde undertvinge sig ald Irland/ befool derfor skibsfloden at samles; Men selv vilde hand med 16 skibe gaa foran og udspejde landet. Der hand nu begav sig ufarligen fra skibene/ blev hand hastigen omringed af Irerne/ og omkom med de fleste/som vare med hannem/begraven ved S. Patricu Kirke.
