O moder min Svanhvide/ Som boer i Danmarks land; Det skaltu fra mig vide/ Din søn døer nu paa stand. Hans haar du ej i sommer Fager børsted eller kæmt; Hand aldrig til dig kommer/Thi sverdet har ham klemt.
2. Det var alt andet hjemme/ Da mellem skaal og vægg Vi sade; skibet fremme Sig lod ved vind og dregg. Af Hordeland vi fare/ Saa drukke mjød og øll Med snak. I røver-snare Jeg er og vikingbøl.
3. Det var alt andet hjemme/ Da med os Orm saa frek/ Og flere mænd fornemme/ Stod’ i forstavnen kæk. Vi med de lange skibe Lagd’ ind i Øresund; Nu vil mig trolden gribe/ Og plage mangelund.
4. Det var alt andet hjemme/ Der Orm i striden lod Blod-tørstig fugl see svømme/ Saa mangen helt i blod: Hand stridde hart at vinde/ Saa vargen spise faar/ Ved flodens Ifas minde Hugg dødelige saar.
5. Det var alt andet hjemme/ Der jeg ved Elveskær I Sønden torde fremme Med hvasse piil og sverd Dend fiende/ Orm mon væde De kolv’ i fiende-blod/ Enddog de var’ ej rædde/ Faldt dog hver ned for fod.
6. Det var alt andet hjemme/ Vi sammen var’ i hob/ Jeg kand det ikke glemme/ Der var Høk/ Haki/ Hrok/ Og Toke; Odvars sønner/ Got/ Glumer/ Stare/ Gejr/ Samr/ Seming; Jeg nu rønner Ej meer slig fryd og sejr.
7. Det var alt andet hjemme/ Vi fore paa dend strand/ Jeg kand det fuld vel gemme/ I hu og god forstand; Der vare Hogen/ Hrani/ Samt Tume/ Torse/ Teit/ Med Sorkvir/Gunner/Grani/Hjelm/ Stefnir/ Grim og Heit.
8. Det var alt andet hjemme/ Vi havde sig og traa Til krig og strid at fremme Jeg aldrig raadde fra. Vi brugte hvassen kaarde Og hugge ned forhaand; Men Orm det beste giorde/ Og fienden overvand.
9. Hvor Orm sin pande skulde Fast rynk’ og jamre sig/ Om hand saae kun tilfulde Min pin’ og kvale slig. Hand tosse-kempen lede/ Om nogen raad stod til Betale skuld’ i vrede/ For hand mig plage vil.
Anmerkninger:
Der vare mange andre/som efter K. Regners maade/opregnede paa deres yderste de forrige af sig bedrevne mandelige gierninger/ og det i vers/saasom Halmunder nu dødeligen saared i Gretters Saga/og Orvar-Oddr/som det findes i hans Saga. Men Asbjørn Prude/ en Dansk Herre/ der Kempen Bruse nu pinede hannem grummeligen/uddragende hans indvolde af hannem/ gav hand dog ikke een suf/ (som Bruse siden bekjendte for Orm) men sang selv disse 9 vers/ som findes i Orms Stor-Ulfsens Saga/og indføres af den ædle Th. Bartholino den yngre/ i hans herlige Latinske Skrivt/ Om Orsagerne/ hvorfor de Danske Hedninge fordom saa foragtede døden; Hvorfor jeg allene af det gamle Danske Sprog haver udsat dend i nu brugelige Danske rim.
Mange havde dette Prudes Tilnavn/ som betyder from/ retskaffen/ dydig og retsindig/ hvorudi den rette skjønhed bestaar. F. E. Torgrim Prude/ Gunde hin Prude under K. Eisten/ Huge hin Prude/ en Greve af Engelland. Norske Krønike 394. S.
Her er ogsaa Forkvædet sat først i hvert Sangvers/ uden i det Første og Sidste Vers. Om mjød og øll/ som vare de gængse drikke her i Norden i fordom tid/ mældes saa mangesteds i vore Gamle Sagar/ og vare vel godt/ at mand til nødtørft nøjedes dermed endnu. (See mine Ordspr. 2 Part. 53. S.) Enddog de ogsaa i forrige tider giorde alt formeget deraf/Men Kong Frode og Sterk-Odder i deres tid vare saa afholdige at de skjøtte ej engang Om mjød/ ligesom saadan sød drik hørde ikkun til lækre og umandige folk. Nu har mand funded som paa fremmede retter/ saa og drikke. Jeg meener ej de mange slags Viin i Evropa/ men de af vand kaagede Cofee/ Chocholate og Thee/ af Afrika og det længst afliggne Sina i Asia. Men hvorledis (som dog foregives) de hjelpe helbreden/ eller forlænge livet/ kand forfarenhed vel lære os.
Hordaland. Var ej vidt fra Bergen/ nu afdeelt i Sundhord: og Nordhordland. Ifa eller Idu er vexelen/ Vistulæ See næst forgangne Vises Forklaring.
Elva-skær synes at være de Skær eller Klipper ved Elven/ ɔ: Gautelv eller Raumelfar.
Vikinge-bøle ɔ: Røver-bolig Sø-Røver-kule/hvilke de havde henne paa udøer/ ja vel ogsaa i stæderne/ saasom de der boede i Jumsborg kaldtes Jomsvikinger.
Frek. i det gamle maal kaldes hand Orm hin Frekne ɔ: mandige/ dristige/ saasom der og vare Konger af dette tilnavn.
Udi 6 og 7 Sangvers opregnes mange Egne navne/af hvilke en deel endnu ere i brug.
Trold/ Troldkempe kaldtes og Tosse/ Tossekempe/ halvtosse/Tosse-blanding/ Rise/ Halv-rise/ Trold/ Halv-trold. Haugbue/ som boer i høje/hvor der tidt saaes Hauga-eldr/det er Ild i højene/som de fordom kunde see/ da svageri var mere gængse. Apturgangu/Gengangere/som de nu kaldes. Liuflinger/som vare lios alfar og Svart-alfar/ Luft- og Underjords djevle. Ovetter og Meinvætter. Skadelige spøgelser. Naar mand ellers sagde; En god Vætte haver det borte. (saa mand faaer det snart uskadt igen) Meen Alfer eller Elver/siges/som Halfer ɔ: Halv-mennisker.
