Erik Stygesen tiener i Kongens gaard/ Hand havde baade sadel og heste/ Liden Kirsten er paa Frøslevgaard/ Hun leger med røde guldneste. Saa glad rider Erik Stygge mod sin jomfru.
2. Det var Erik Stygesen/ Hand beder sadle de heste/ Vi ville ride os op paa land/ Fru Elselild at geste. Saa glad.
3. Velkommen Erik Stygesen/ Velkommen i vor gaard/ Den brune miød/den klare viin/ Skal være for eder uspard.
4. Jeg passer ej paa den brune miød/ Ej paa den klare viin; Hvor er liden Kirsten/ Hun er allerkiereste min.
5. Liden Kirsten sidder i højeloft/ Saa rød som en rosensblomme; Saamænd ved Erik Stygesen/ Saa lide agter hun eders komme.
6. Liden Kirsten er i højeloft/ Og sømmer de bulster blaa; Jeg siger eder Erik Stygesen/ I skal hend’ aldrig faa.
7. Det var Erik Stygge/ Hand kast’ omkring sin hest/ Saa reed hand til Kongens gaard/ Som hand kund’ allerbest. Saa glad rider Erik Stygge mod sin jomfru.
8. Det var Erik Styggesen/ Gaar for Kong Hans at staa/ Jeg har mig en jomfru fæst’/ Jeg maa hend’ ikke faa.
9. Mit raad skal det være/ I mens du raader med mig: Tag du selv din fæstemø kier/ Og vær saa mand for dig.
10. Det var Erik Styggesen/ Hand lader de lønbreve skrive; Sender hand dem til Frøslev gaard/ Liden Kirsten at overgive.
11. Mældte det liden Kirsten ved sig/ Der hun de lønbreve saae; Raade det Gud i Himmerig/ Men det nu saa skal gaa.
12. Det var en mandag morgen/ De folk var’ all’ udi enge/ Tog hand bort liden Kirstin/ Udaf de bløde senge.
13. Saa fast græd liden Kirsten/ Der hun drog paa sine sko/ Førend hun kom til Sallingsund/ Hun baade legt’ og lo.
14. Hand førd’ hende over enge/ Og over de sorte hede; Der var’ baade fruer og møer/ Med hest’ og karm tilrede.
15. Tak have Erik Styggesen/ Hand holdt saa vel sin tro: Hand førde hende til Matrup hen/ Lod der sit brøllup bo. Saa glad rider Erik Stygge mod sin jomfru.
Forklaring.
Erik Styggesen skal have været en Rosenkrands af Matrup/som i K. Hanses Tid tog sig en Jomfru af Frøslevgaard i Mors til ekte. Hun var Niels Kaas og Fru Else Jens Daatters Daatter/og fik hand Frøslev gaard med hende/hvor de boede i mange Aar.
Den første Kristen Mand af de Rosenkrandser var og en Erik Rosenkrands/begraven paa Kiøringsholms Mark i Jylland i en Høj hos sine Forfædre. Hand var med Stig Hvid til Rom/og forhverved der den Rosenkrands paa Hielmen. Her Jep Jensen Rosenkrands blev slagen til Ridder ved den hellige Grav/1441. Her Erik Ottesen kaldte sig først Rosenkrands 1476. Der siges at Dronning Margrete ej vilde tillove dem at føre dette Vaaben/fordi det var Førsteligt og for meget for Adelen. Der menes ogsaa at de vare af de Grever af Eberstein/som ere Pomerske/men de føre kun en Rose i Vaabenet.
