Paa Dofrefield i Norge/ Laa de Kæmper uden sorge. Men hvo skal føre vore Runer/ Men vi ej selv maa.
2. Der var saa mangen Kæmpe bold/ Dronning Ingeborgs brødre alle tolv.
3. Den Første kunde vende vejret med sin haand; Den anden kunde stille det rindende vand.
4. Den tredie foor under vandet som en fisk; Den fierde fattes aldrig mad paa disk.
5. Den Femte kunde guldharpen slaa/ At alle dandsede/ der hørde paa. Men hvo skal føre vore Runer/ Men vi ikke selv maa.
6. Den siette blæste i forgyldene luur/ Saa alle det hørde/ maatte grue derfor.
7. Den Syvende kunde under jorden gaa/ Den Ottende kunde gaa paa bølgen blaa.
8. Den Niende bandt alle dyvr i skove; Den Tiende kunde aldrig søvnen sove. Men hvo skal føre vore Runer/ Men vi ikke selv maa.
9. Den Ellevte bandt Lindormen i græsset laa; Ja meere kunde hand og formaa.
10. Den Tolvte var saa viis en mand/ Hand vidste hvad skeede i fremmede-land.
11. Det siger jeg for vist og sand/ Deres lige findes ikke i Norges land.
12. Jeg vil eder sige med et ord/ Deres lige findes ikke paa denne jord. Men hvo skal føre vore Runer/ Men vi ikke selv maa.
Anmerkning.
Her tales nogle gange om Dofrefield i Viserne; Om samme Bierg/see Antegnelser til 71. og 87. Viser.
Vore Skaldre have hermed udviist Exempler paa adskilligt Trylleri/saasom Odin deris Afgud var en Mester i saadanne stykker/som her opregnes/hvilke mange have vidst at bruge efter hannem/Og endeel endnu i Norge med at opvække vind/Men Spillemanden i Kong Erik Ejegods og i den Danske Fabel om Munken og Bondedrengen/o.s.f.
