Ribolt er en Greve-søn/ Om det er eders villie/ Hand gilled Guldborg/ det var i løn. Der huen legtes for dem.
2. Hand gilled hende fra hun var barn/ Om det er eders villie/ Og siden til hun voxen var. Der huen legtes for dem.
3. Guldborg giver mig eders tro/ I et bedre land saa skal I bo.
4. Jeg skal føre jer paa det land/ Hvor aldrig kommer sorg til haand.
5. Jeg skal føre jer paa den øe/ Hvor I skal leve og aldrig døe.
6. I fører mig aldrig paa det land/ Mig kand jo komme sorg til haand.
7. I fører mig aldrig paa den øe/ Jeg er jo Gud skyldig at døe.
8. Der groer ej andet græs end løg/ Der synger ej anden fugl end gøg.
9. Der rinder ej andet vand end viin/ I maa forvist tro talen min.
10. Hvor skulde jeg komme af gaarde med dig/ Der ere saa mange som vogte paa mig?
11. Mig vogter fader og mig vogter moder/ Mig vogter søster og mig vogter broder.
12. Mig vogter og min fæstemand/ Det meste jeg frykter er for ham.
13. End om dig vogted ald din æt/ Du skalt mig holde det du haver jæt.
14. Jeg drager dig i min brynie blaa/ Min forgyldte hielm sætter jeg dig paa.
15. Jeg giørder dig med mit gode sværd/ Saa synes det ingen Jomfrufærd.
16. Jeg spender dig gyldene spore om fod/ Saa kandst du ride dine frender mod.
17. Hand slog over hende kappen blaa/ Saa sætte hand hende paa ganger graa. Der huen legdes for dem.
18. Der de kom paa hede/ Der møtte dem rigen Greve.
19. Hør du Ribolt/ kier staaldbroder min/ Hvor har du faaet denne smaadreng fin?
20. Det er min yngste broder/ Jeg førde ham fra min moder.
21. Du tørst det ikke dølge for mig/ Guldborg/ Guldborg jeg kiender vel dig.
22. Kandst du dølge din skarlagen skind/ Fuld vel kiender jeg din rosens kind.
23. Jeg kiender dig paa dit favre haar/ Der jeg tient’ i din faders gaard.
24. Jeg kiender dig ikke paa klæder eller sko/ Dog veed jeg den Ridder du gav din tro.
25. Jeg kiender vel den Brok hun har gived sin haand/ For Præsten og den meenige mand.
26. Hun tog et guldsmykke af sin barm/ Og satte det paa den Greves arm.
27. I hvor I kommer i kvelde/ I skal ej om mig mælde. Der huen legtes for dem.
28. Greven rider til Kallo-huus/ Hvor Kæmper drukke og giorde god ruus.
29. Der hand kom i Her Truids gaard/ Der sidder hand over breden bord.
30. Her sider du Her Truid/ drikker miød og viin/ Ribolt rider bort med fæstemø din.
31. Truid lader raabe over ald sin gaard/ I raske hovmænd drager brynie paa.
32. Der de komme en stund derfra/ Guldborg sig tilbage saae. Der huen legtes for dem.
33. Hisset seer jeg min faders høje hest/ Jeg seer og den Ridder/ som mig haver fæst.
34. Guldborg I lader eder dertil sømme/ I holde begge vore heste i tømme.
35. End om du seer mig falde/ Du skalt ikke paa mig kalde. Der huen legtes for dem.
36. End om du seer mig bløde/ Du nævn mig ikke til døde. Der huen legtes for dem.
37. Ribolt kaste sin brynie om hals/ Guldborg spendte den uden falsk.
38. Hand hug i den første skare/ Her Truid og hendes kiere fader.
39. Hand hug i den anden flok/ Hendes brødre med gulen lok.
40. Holder op Ribolt min hiertens kiere/ I stinger omsider ind eders værd.
41. Min yngste broder I intet ont giøre/ Hand kand min moder tidende føre.
42. Hand føre hende tidender om de døde/ O væ hun nogentid dotter fødde!
43. I det som Ribolt nævnet var/ Og da fik hand sit banesaar.
44. Ribolt stak sit sværd i skede; Kommer Guldborg/ nu ville vi ride.
45. De rede gennem rosens-lund/ Der kom ej et ord af deres mund.
46. Hør I Ribolt min Hiertens kiere/ Hvi er I ikke saa glad som førre?
47. Et er det at mig rinder blod/ Et andet at min hu er mod.
48. Det tredie er/at jeg skal døe/ Det fierde/ Guldborg at du est møe. Der huen legtes for dem.
49. Jeg tager af mit snørrebaand/ Og snører for blodet/ som jeg kand.
50. Gud naade dig Guldborg/ saa lidt du kand/ Slet intet duer her dit snørebaand.
51. Der hand kom til borgeled/ Der stod hans moder og hvilte sig ved.
52. Velkommen Ribolt/ sønnen min/ Saa er hun ogsaa unge brud din.
53. Nu saae jeg aldrig saa bleg en brud/ Der førdes saa langt foruden guldskrud.
54. Det er ej under at hun er bleg; Thi hun haver seet saa haard en leg.
55. Gud give jeg maatte leve en stund/ Men jeg bytter siele-gaav’ ud.
59. Min fader giver jeg min høje hest/ O min kier moder I hente mig Præst.
57. Min kier broder mig staar saa nær/ Jeg giver Guldborg/ jeg haver saa kier.
58. Gierne jeg det giorde/ Om jeg for synden torde. Der huen legtes for dem.
59. Hielp mig Gud af ald min nød/ Saa vist er Guldborg for mig møe.
60. Jeg lod mig engang lyste/ At jeg hende engang kyste.
61. Det skal ej skee men jeg maa leve/ At jeg to brødre min tro skal give.
62. Ribolt var død før hanen goel/ Guldborg døde før oprand sool.
63. Der komme af det bure/ Tre Lig/ de vare saa prude. Der hun legtes for dem.
64. Det eene var Ribolt/ Det andet hans møer/ Om det er eders villie; Det tredie hans moder/ hun sørged sig død. Der huen legtes for dem.
Antegnelse.
Ribolt tager sin Fæstemøe/som var given en anden/hvilket koster hans og manges liv.
De hulde for/som Israels Børn/at Løg var saa god en Urt; og Gøgen saa skiøn en Sang-Fugl/som dog raaber det samme/hvilket kaldes Coccyſmus i de lærde Sproge. Hans Sang er behagelig/fordi den høres kun sielden og alleene om Foraaret i den fejerste Tid.
De Brokker ere komne af Skotland/ligesom de Brysker og Sinklar/Og Eske Brok til Estrup/som og bode paa Vemmetoft/var den sidste Mand af dend Stamme. En af hans Døttre var Fru Lisabet Brok/som kallede Broksøe i Nørsmosen efter sig. Det er en lang Sagn/om den Hat/som Eske Brok slog af den Dverg paa Marken/hvilken for at faa den igen/gav ham og hans Efterkommere gode Vilkaar/dog at hand ej skulde efterlade sig Sønner/men Døttre. Ligesom og den Ransovs Frue fik en Gave fra de Underjordiske/som Fru Sofia Ransov af Søeholm/videre fortalde mig/og andensteds ogsaa læses om.
