Karl Høfding hand sider paa Ramsøe/ Min hierte lild rosen er min kiere/ Taler hand om en venner møe/ Mens hannem vindes lived.
2. Jeg vil mig ride op under øe/ Og fæste Inger Jernskeg/ Saa ven en møe.
3. Det svared den svend i kiorteligen sort/ Den Jomfru hun er given bort.
4. Det svared den svend/ som hand stod næst/ Her Magnus haver den Jomfru fæst.
5. Førend hun skulde blive Her Magnus viv/ Før skal det koste mit unge liv.
6. Hvilke af mine svenne vil med mig fare/ Og sit liv ej for mig spare.
7. Torkild hand soor om Gud og mænd/ Bruden ikke kom fra kirken end.
8. Hør du Torkild kier staldbroder min/ Vilt du laane mig gangeren din.
9. Vil du skifte din klæder med mig/ Alt mit smykke saa giver jeg dig.
10. Jeg giør det ikke for gave eller guld/ Jeg sviger ikke Her Magnus/ hand er mig huld.
11. Vilt du skifte klæder med mig/ Liden Kirsten min søster giver jeg dig. Mens hannem vindes livet.
12. De fuldes gennem den grønne lund/ De skifte deres klæder i samme stund.
13. Endnu du haver skift klæder med mig/ Lad mig i dag skenke for dig.
14. Nu haver vi skift klæder med ære/ Lad mig viin for bruden bære.
15. De ride udi brudefar/ De vidste ikke hvilken Karl Høfding var.
16. Hand reed frem for den brude-skarm/ Hand havde deraf baade glæde og harm.
17. De førde bruden i Her Magnuses gaard/ Der er ikke guld for Legeren spard.
18. De sætte bruden paa brude-benk/ Karl Høfding gaar paa gulvet at skenk.
19. Karl Høfding hand luder over breden bord/ Hand taler til hende et skemtsom ord.
20. Hvad heller vil I være Her Magnus møe/ Eller I vil følge mig til Ramsøe.
21. Heller vil jeg følge eder til Ramsøe/ End jeg vil være Her Magnuses møe.
22. Førend jeg vilde være Her Magnuses viv/ Da vilde jeg vove mit unge liv.
23. Tige kver allerkiereste/ sig ikke saa/ Et bedre raad saa ville vi faa.
24. Silde om aftenen riim falt paa/ Den unge brud lyster at sove gaa.
25. De fulte bruden til brude-seng/ Dronningen fulte hender selv der hen.
26. De fulte bruden til senge/ Karl Høfding dval ej længe.
27. Karl Høfding hand i den brude-seng sprang/ Hand slukte ud lius med højre haand. Mens hannem vindes livet.
28. Det mælte Dronningen og hun blev vreed/ Hvo slukke ud lius mand skal ved see.
29. Hvem er Niding i brude-huus/ Som slukte for den unge brud lius.
30. Jeg er ej Niding/ Jeg vil have den møe/ Jeg heder Karl Høfding til Ramsøe.
31. Dronningen taler til sine møer/ Hvo haver hørt slig under før?
32. Udgik den Dronning med sine møer/ Karl Høfding lukte det loftes dør.
33. Dronningen gaar ad salen frem/ Hun rekker Her Magnus sin højre haand.
34. Saa underlig tidinger jeg til dig bær/ Karl Høfding sover hos din hiertens kier.
35. Karl Høfding sover hos din lillie vand/ Hevne det Her Magnus om du kand.
36. Her Magnus hand tog til sin kniv/ Det skal koste hans unge liv.
37. Saa snart var brynien af bielken rykt/ Og haarden jern paa hoved trykt.
38. De støtte paa døren med glavind og spiud/ Stat op Her Karl og gak her ud.
39. Karl Høfding hand ud ad vinduet saa/ I ere saa mange/ vi ere saa faa.
40. I ere saa mange vi ere kun to/ Dog skal jeg gierne til eder gaa.
41. Det er min allerstørste harm/ Jeg skal af denne Jomfrues arm.
42. Karl Høfding hand paa gulvet sprang/ Den Jomfru slog sejers klæder over ham. Mens hannem vindes livet.
43. Her haver I saa godt et sverd/ Udi mit bloed/ saa er det hærdt.
44. Ingen sværd eder skade kand/ I medens I haver det sværd i haand.
45. Her haver I en brynie saa god/ Der bider ingen staal op paa.
46. Tager I nu det sværd i haand/ I forskaane min fader/om I kand.
47. Karl Høfding udaf døren løb/ Sit gode sværd hand for sig beed.
48. Hand vejed i den første flok/ Her Magnus med sin gule lok.
49. Hand vejed i den anden skare/ Her Magnus tre bredrie og brudens fader.
50. Stolt Inger fik stor møde/ Hun saae hendes fader bløde.
51. I en sorrigfuld stund saa er jeg fød/ Min fader er for min skyld død.
52. Hand klapped hende ved hviden kind/ I sørger ikke allerkiereste min.
53. Jeg kunde det ikke volde/ Om jeg mit liv vilde holde.
54. Karl Høfding stak sit sværd ved side/ Jomfru vil I med mig ride.
55. Jeg vil dog følge dig af land/ Alt for nogen verdsens mand.
56. Saa glad var ald Karl Høfdings svenne/ De fulde den Jomfru over enge.
57. De fulde den Jomfru til strande/ Hendes broder fulde dem til lande. Mens hannem vindes livet.
58. De vant op seyl og forgylden fløy/ Saa seyled de til Ravnsøe.
59. Tak have Karl Høfding/ hand holdt sin tro/ Saa lod hand sit brøllup boe.
60. Hand lod sig dertil løste/ Hand gav Torkild hans søster.
61. Hand gav ham sin søster saa ven en møe/ Min hierte lild rosen er min kierist/ Med hende halv Ramsøe/ Men hand vinder hende saa liden; Eller: Mens hannem vindes livet.
Forklaring.
Bruden giver sin Brudgom et udvalt Sverd og Brynie/som intet Sverd kunde skade. Saadanne Sverd og Vaabne/havde de fordom Tid/som den Grædske Poet Homerus og beskriver Achilles Vaabne at have været. Her løber og noget Tryderi i med/som og det/at hun kaste Sejers-klæder over ham. Mand siger endnu at somme Børn fødes med Sejers-hue eller Hielm/eller Sejers Serk/hvor ved de skulle blive sær lykkelige frem for andre.
Jeg finder et ukiendeligt Tilnavn til Inger i Haandskrift-Bog/noget ligt efter Jernskeg/et gammelt Adels Navn/baade i Norge og her. Peder Jernskeg siges i en Slegte-Bog/at have havd en Skave til Hustru/beryktet for Letfærdighed/hvilken hand derfor kryste ihiel i Barselseng/der hand havde sit Harnisk paa under Klæderne/og hand meente det ej at være sit Barn. Hans Søn var Bisp Peder Jernskeg i Roskild/død 1416. og begraven under det Nørre Taarn/hvis Grav blev obnet af Her Niels Trolle/da hand der lod giøre sin Begravelse; Og var der muret/som en Kiste om hannem/hvor hand laa i sine Bispeklæder/med Stav/o.a.m.
Af Karl Høfdings modige Gierning/sige vi endnu Ordsprogs viis; Det er en svar Karl Høvding. Ved Ramsø (hvilken By Saxo ogsaa nævner) forstaaes maaskee den Gaard neder ved Søen; Eller det kand være Ravnsøe i Jylland/som og findis i en Haandskr: Bog.
