Kongen hand sidder i Ribe/ Hand drikker vin/ Saa byder hand de Danske Riddere hiem til sin. Saa herlig dandser hand Hogen.
2. I stander op alle mine mænd/ Og Ridder bold/ Og træder i mig en bedre dands/ Over grønnen vold.
3. Nu lyster Danner Kongen/ I dandsen at træde/ Efter ganger Helled Hogen/ Hand for dennem kvæder.
4. Op vogned dansken Dronning/ I loftet hun laa/ Hvilken af mine jomfruer/ Slaer harpen saa.
5. Det er ingen af eders jomfruer/ Deris harpe slaer/ Det er Helled Hogen/ Hand kvæder saa læt.
6. I stander op alle mine jomfruer/ Med rosenkrands/ Vi ville os bortride/ Til dend brede dands.
7. For rider danske Dronning/ I skarlagen rød/ Efter rider fruer og jomfruer/ Og høveske møer.
8. Vel tøffer rider Danske Dronning/ Dend dands omkring/ Og alt skued hun Helled Hogen/ dend ædeling.
9. Det var Helled Hogen rakte haand fra sig/ Lyster eder nu min naadige frue/ At dandse hos mig.
10. Og nu dandser Helled Hogen/ Og Dronningen sammen/ Og det vil jeg for sanden sige/ de have godt gammen.
11. Op da stod dend liden møe/ I kiortel blaa/ I vogter eder for de falske klaffer/ De lyder der paa. Saa herlig dandser hand Hogen.
12. Det var Danner Kongen/ Hand lader der adspørre/ Hvad monne Danske Dronning/ Der udi dandsen giøre?
13. Langt bedre sad hun i høieloft/ Guld harpen at slaa/ End hun monne her i dandsen gaa/ ved Hogens haand.
14. Op da stod dend liden møe/ I kiortelen rød/ I skynder eder nu min naadige frue/ Min Herre bliver vred.
15. Jeg er saa nylig i dandsen kommen/ Hun haver ikke taget ende/ Saa vel maa min Herre og Konning/ Blive blid igen.
16. Op da stod dend liden dreng/ I kiortelen grøn/ I skynder eder nu min naadige frue/ Min Herre rider hiem.
17. Skam faa Helle Hogen/ For Vise hand kvad/ Dronningen sidder i høielloft/ Hun er uglad. Saa herlig dandser hand Hogen.
Antegnelse.
Der er vel saa/ at Strengeleg og andet Spil haver vel et aangeneem Lyd/ men Menneskens Røst og Sang overgaar dem. De have fordom meget beflittet sig paa Sang/ ej alleene i Fred til Dands og Gæstebud/ men end og i Krig/ hvorom i Fortalen. En Konge i Norge blev saa betagen af en Tieneste-kvindes Sang/ der hun mool ved Mølen/ at hand avlede Børn med hende/ som siden ogsaa blev en berømt Konge der sammesteds. Fru Ingeborg og alle hendes møer sovnede ved H. Berners Sang/ saa hand undkom af Fængselet/ Men denne Dronning bliver urolig/ opvagen og uglad herved.
