Conjugia sunt fatalia.
Det var ungen Svegder/ Hand skulde bolden lege/ Bolden drev i jomfruens skiød/ Og giorde kinderne blæge/ Du taler dine ord vel.
2. Bolden drev i jomfruens bur/ Og skaden efter gik/ før hand ud af buret kom/ Stor sorg i hiertet hand fik.
3. Du tørst ikke kaste med bold/ Og kast den ikke efter mig/ Der sidder en jomfru i fremmede land/ Hun lider fast efter dig.
4. Du skalt aldrig søvnen sove/ Og aldrig roen fange/ Før du faar løst dend skiønne jomfru/ Som ligger for dig i tvange.
5. Det var ungen Svegder/ Hand svøber sit hoved i skind/ Saa gaar hand i høieloft/ For sine hovmænd ind.
6. Her sidder i alde mine gode mænd/ I drikke mød af skaale/ Mens jeg gaar i bierget ind/ Alt med de døde at tale.
7. Her sidder i alde mine gode hovmænd/ I drikke mød og viin/ Mens jeg ganger i bierget ind/ Og taler med moder min.
8. Det var ungen Svegder/ Hand tager til at kalde/ Der revned muur og marmorsteen/ Og bierget tager til at falde.
9. Hvo er det mig vekker/ Eller bruger slige ord/ Men jeg maa ikke med freden ligge/ Her under dend sorte jord.
10. Det er ungen Svegder/ Og kiere sønnen din/ Hand vilde saa gierne have godt raad/ Af kiere moder sin.
11. Jeg haver fanged stivmoder/ Hun er mig saa haard/ Og hun haver kast mig Runerne paa/ For dend jeg aldrig saae.
12. Jeg skal give dig folen god/ Hand skal bære dig frem/ Saa vel kand hand løbe paa haf/ Som paa den grønne eng.
13. Jeg skal give dig dugen/ Hand er af Ageruld/ Ald den mad du ynsker/ Den skal dig staa paa bord.
14. Jeg skal give dig dyre-horen/ De ere belagde med guld/ Ald den drik du ynsker dig/ Den skal staa for dig fuld.
15. Jeg skal give dig sværdet/ Er hærdet i Drages blod/ I hvor du drager igiennem skoven/ Da liuser det som en boel.
16. Jeg skal give dig Snekken/ Hun skal være dig god/ Hun løber saa vel paa grønnen jord/ Som paa hin vilden flød.
17. De vunde op deris silke segel højt i forgylden raa/ Saa seglede de til samme land/ Som dend jomfru var paa.
18. Saa kastede deris anker/ Paa dend hvide sand/ Det var ungen Svegder/ Hand trin der først paa land.
19. Det var ungen Svegder/ Hand styret sin Snekke for land/ Det første der dennem møtte/ Det var en gammel Mand.
20. Det da var dend gammel mand/ Hand lod spørge først/ Hvad da heder dend unge svend/ Hand er i hiertet trøst?
21. Svenden heder ungen Svegder/ Saa vide ganger sagn det af/ Hand er lagt i lang attraa/ For dend hand aldrig saae.
22. Her er en jomfru paa det land/ Hun ligger i langen attraa/ For en svend heder Svegder/ Hun hannem aldrig saa.
23. Lenges hun efter en unger svend/ Hun haver hannem aldrig seet/ Heder hand ungen Svegder/ Da er hand nu kommen hid.
24. Hør du det du gammel mand/ Er det som du siger mig/ Bliver jeg Konge paa dette land/ Til Greve saa giør jeg dig.
25. Mit udi dend grønne lund/ Der stander min jomfrues gaard/ Huset er af graa marmorsteen/ Og gaarden er lagd med staal.
26. Huset er af graa marmorsteen/ Og gaarden er lagd med staal/ Porten er af det røde guld/ Tolv biørne stander der for.
27. Mit udi min jomfrues gaard/ Der stander en lind saa grøn/ Est du den rette Svegder/ Du gak saa dristelig frem.
28. Bort reed ungen Svegder/ Og ind ad porten hand saae/ Alle de laase der hengde/ De ginge ledige fra. Du taler dine ord vel.
29. Der falmer løv/ Der falmer lind/ Og græsset under linde-roed/ De løver og de biørne/ De fulde dend Herre til foed.
30. Der hand kom i dend borge-gaard/ Der axler hand sit skind/ Saa ganger hand i høieloft/ For hedenske Kongen ind.
31. Her sidder i hedenske Konge/ Alt over eders brede bord/ Vil i mig eders dotter give/ I vorder mig ansvar god.
32. Jeg haver ikke dotter/ Og dotter foruden en/ Hun ligger lagt i lang attraa/ Aldt for en unger svend.
33. Hun ligger lagt i langen attraa/ For dend hun aldrig saae/ Svenden heder Svegder/ Saa vide ganger sagn der fra.
34. Ind da kom dend liden smaadreng/ Var klæd i kiortelen hvid/ Lenges eder nu efter Svegder/ Da er hand kommen hid.
35. Ind da kom dend skønne jomfru/ Var klæd i silke hvid/ Vær velkommen ungen Svegder/ Hierte allerkieriste min.
36. Vil i lade eder døbe/ Og tage ved christelig tro/ Og følge mig til Danmark/ Hos ungen Svegder at boe.
37. Gierne vil jeg lade mig døbe/ Og tage dend christelige tro/ Og følge eder saa til Danmark/ Hos eder ungen Svegder at boe.
38. Om løverdagen lod hun sig døbe/ Tog ved dend christelige tro/ Om Søndagen lod de deris bryllup boe/ De levede tilsammen med roe. Du taler dine ord vel.
39. De drukke bryllup i dage/ Og vel i dage ni/ Alt da sad dend gamle mand/ Og sørged i alle di.
40. Tak have ungen Svegder/ Saa vel holt hand sin ord/ Hand giorde hannem til Ridder/ Og sette hannem øverst til bord.
41. Nu haver unge Svegder/ Forvunden ald sin nød/ Hand blev Konge paa det land/ Og hun Dronning efter faderens død. Du taler dine ord vel.
Antegnelse.
Sveigder (var tilforn et Nordsk Navn) begærer Hielp af de døde/ som var Skik i Hedenskabet/ hvilket sees af Sagar og Viser; ja disse vildfarelses Levninger havde og været først i Kristendommen. Hand søger om raad og undsætning af sin moder/ og bekommer disse underlige Ting/ som vel havde den Kraft efter deres viis/ som Fortunati Pung og Ønskehat; hvilket alt er vel saa lige Troligt.
I Hedenskabet bleve de begravne i Bierge/ saasom K. Frode i Frodesbierget ved Være-Bro/ eller i Høje/ saasom de Kæmper ved Ledre og andensteds. Mand seer endnu den gemeene Begravelses Maade i Højene/ som ofres/ saasom jeg selv haver agted det/ i dette 1694 aar/ da dend Højvelbaarne Friherre/ Herr Jens Juul lod opgrave steene af nogle Høje her omkring Juling. Graverne vare helst vende i Synder og Nør/ omsatte med 4 store Steene/ indentil jevne/ og en meget stor og flad steen oven paa. Disse vare tættede med mangfoldige smaa Flinte-kerne/ og undertiden Pile-steene (som vi ellers kalde Tordensteene) hvilke efter Dokter J. D. Majors Meening/ i sin Bog om dette og andet udi Cimbrien/ trykt i Pløn 1692. Fol. brugtes af dem i Striden mod deres Fiender.
Benene i disse/ vare sommesteds større og sommesteds lige med vores. Men H. Henrik Gerner/ nu Biskop i Viborg/ sendte mig en Tand siuv større end andre/ opgraven i en Dys ved Birkerød/ 1693/ og skrev derhos/ at Hoved-Panden var og i Storlighed derefter.
At kaste Runer paa nogen/ er det samme som at fortrylde.
