Der gaar dands paa tofte/ved strande/Det hørde Dankonning i lofte. Vel er den der aldrig kommer udi vaade.
2. Der gaar dands i enge/ved strande/Det hørde Dankongen i senge. Vel er den der.
3. For da dandser Her Iver Lang/Dend geveste Ridder i dette land.
4. Dan Konning taler om midie nat/Hvo er den harpen slar saa brat?
5. Det er ikke harpe eller harpe-slet/Det er Her Iver hand kvæder saa let.
6. Dend midsommers nat er stakket og blid/Mig lyster gierne at ride did.
7. Kongen lader sadle sin ganger graa/Hand vilde see hvo dandsen traar. Vel er den der aldrig kommer udi vaade.
8. Dan Kongen holder ved linde-grene/Hand skuede der de raske svenne.
9. Aldrig saae jeg en vennere svend/Der mand i landet kunde finde uden een.
10. Hand er paa livet lang som en trane/Paa farven hvid alt som en svane.
11. Der til svared smaadreng saa trøster/Her Iver hand haver en vennere søster.
12. Hun er saa ven/saa faver og hvid/De Kongens børn er hun saa lig.
13. Hun slider baade sabel og maar/Kongens børn hun overgaar.
14. Hvid som lillie/smal som rør/Et spejel er hun for alle møer.
15. Hun gaar aldrig nogen natte-gang/Hun lyder ej heller paa fugle-sang.
16. Tøsser reed hand dend dands omkring/Og skude dend raske ædeling.
17. Dan Kongen hand i dandser sprang/Tog saa Her Iver ved sin haand.
18. Hør du Her Iver en Svend saa fiin/Hvad giør stolt Elselild søster din.
19. Hun sidder i buret slar guld i lad/Et sorrigfuld hierte er sjelden glad.
20. Hun sidder i bure slar guld i rør/Saa giør hver ærlig moderløs mø.
21. Hør du Her Iver en svend fiin/Lad hente til dandsen søster din.
22. Gierne jeg det giorde/Om jeg for hendes ære torde. Vel er den der aldrig kommer udi vaade.
23. Det sømmer sig ingen jomfru venne/I dands at træde med drukken svenne.
24. Dan Kongen hand stiger til højen hest/Hand rider hiem som hand kunde best.
25. Hand fik ikke ro om natten at sove/For jomfruen hand hørde i lunden love.
26. Dan Kongen hand taler til liden smaadreng/Hvor fanger vi stolt Elselild at see i løn.
27. I morgen skal vies de Nunner fem/Stolt Elselild skal følge alle dem.
28. Dan Konning stiger til højen hest/hand rider til kirken som hand kunde best.
29. Stolt Elselild ganger under bliant smaa/Dan Konning holdt og saae der paa.
30. De toge af dem de bliant smaa/Saa finge de dem kappen graa.
31. De toge af af dem røde guld-list/For sorten lin af sindale best.
32. Bispen stod for alter og sang/De fruer prøve sin offergang.
33. Stolt Elselild med sit krused haar/En krands af perler der paa bar.
34. Stolt Elselild vendes alteret fra/Det var det første hun Kongen saae.
35. Stolt Elselild nejer for Kongen paa stund/Hendes hierte var da stedd i vaand.
36. Dan Kongen hand taler til hende saa fro/Stolt Elselild giver mig eders tro.
37. Stolt Elselild svared af stor harm/Jeg er en ærlig Ridders barn. Vel er den der aldrig kommer udi vaade.
38. Stolt Elselild taler til forstermoder sin/I give mig raad i sorgen min.
39. Kier fostermoor i give mig raad/Jeg frykter at Kongen vil giøre mig haad.
40. Da lover jeg heller en fattig med ære/End haadings navn for røde guld bære.
41. Stolt Elselild taler til Terne sin/Du skifte med mig klæder din.
42. Saa gierne vil jeg min Jomfru høre/Hvad hun byder mig at giøre.
43. Saa fik hun Ternen bliant smaa/Men jomfruen tog kappen graa.
44. Saa fik hun hende sine guldspange/I Ternens klæder vilde hun gange.
45. Du sæt dig i min hange karm/Alle mine svenne skulle følge dig fram.
46. Dend Terne ganger af kirken saa prud/Alles sine de følge hende ud.
47. Dend Terne ganger under røde guld-strud/Dend jomfru gaar under kappen saa drud.
48. Danner Konning tog Ternen ved sin arm/Løfted hende saa i forgyldene karm.
49. Danner Konning hand reed/den Terne hun aag/Stolt Elselild sig en anden vej tog.
50. Stolt Elselild lader sig ikke forsømme/Hun lader sig lukke forinden de giømme.
51. Hun lader sig lukke forinden de mure/For ingen skulde vide hendes bure.
52. Og der de komme i rosens lund/Der lysted Dan Konning at hvile en stund. Vel er den der aldrig kommer udi vaade.
53. Dan Kongen tog hende ved sin arm/Hand løfted hende fra forgyldene karm.
54. Stolt Elselild i vilde det ej fortryde/Med os de linde-løv at bryde.
55. I bryder med os de linde-blade/Dermed giøres vores hierter glade.
56. Dagen er lang og vejen er trang/Vi ville her høre paa fugle-sang.
57. Dan Konning i lader mig med freden fare/Jeg tager min jomfruens klæder vare.
58. Hun tog af sig det bliant smaa/Der stod saa leed en mø og graa.
59. Bort bort du Terne/det du faa skam/Din jomfru skal jeg giøre vejen trang.
60. Og tog hun end vejen hen til Rom/Hun skal dog aldrig for os undkomm.
61. Dan Kongen paabyder en krig at giøre/Her Iver Lange skal baneret føre.
62. Dend midsommers nat var stakket og kold/Dan Kongen hand ridder i grønnen vold.
63. Dan Kongen hand reed/hans svenne de rende/ikke kunde de stolt Elselild finde.
64. Bruden er i lunden dult/Hun er saa dybt under jorden skyvlt.
65. Der de komme i Rosens lund/Der hørde de gøe saa liden en hund.
66. De kaste op muld/de kaste op steen/De toge der ud den lilliegreen.
67. De toge silke og røde guld-baand/Og bunde jomfruens hvide haand. Vel er dend der aldrig kommer udi vaade.
68. Nu skal jeg føre dig bunden hen/Du skalt ej slippe saa let igen.
69. Der skaltu giøre villien min/Og mine svennes udi løn. Vel er den der aldrig.
70. De sloge over hende kappen blaa/Saa løfte de hende paa ganger graa.
71. Der de komme i rosens lund/Der lysted Dan Konning at hvile en stund.
72. Hielp mig Marie du reene mø/Jeg maatte en jomfru med ære døe.
73. Stolt Elselild raabte det højest hun kund/Det hørde de Røvere ude paa sund.
74. Det hørde de Røvere paa sundet laa/Og hveden er os det ynkelig raab.
75. De Røvre spatsere ud med strand/Dan Kongen hand red sin ganger paa sand.
76. Hold stille du Ridder og prøv dit skiold/Eller du skalt lade os den jomfru bold.
77. Og lader du os ikke denne mø/For hendes skyld saa skaltu døe.
78. Lader du os ikke denne viv/For hendes skyld skaltu miste dit liv.
79. Langt heller saa lader jeg eder den viv/End jeg for hende mister mit liv.
80. De skare sønder det røde guld-baand/Og løste saa jomfruens hvide haand.
81. De tog af hende dend kappe blaa/Saa løfte de hende af ganger graa.
82. Saa klædde de hende i sabel og maar/Saa løfte de hende forinden skibs bord. Vel er den der aldrig kommer udi vaade.
83. Alt det de sejled og alt det de rode/Alt sad stolt Elselild og græd saa modig.
84. Skjøn jomfru i græder ej paa stand/Saa rig en høfding kommer i til haand.
85. Vi fører eder til Spanieland/Saa rig en høfding gaar i til haand.
86. Vi sælge eder for saa meget guld/De maaler os det med skaalene fuld.
87. Der de komme lidt fra sund/Der olmedes vejr saa hart og undt.
88. Den storm sig rejste saa streng og ond/De Røvere siunke til havsens bond.
89. Den Røver-hob paa havet blev/Stolt Elselild til Engelland drev.
90. Stolt Elselild sad ud med den strand/Hun var saa modig ud af det vand.
91. Stolt Elselild vreed sin silke-serk/Jeg maa vel sige af hiertens verk.
92. Stolt Elselild ganger ud med den strand/Her Adelmand rider sin ganger paa sand.
93. Hør i det min jomfru venne/Hvi ganger i her saa møes alleene.
94. Fremmede jomfruer lærde mig at sy/Med vælde saa blev jeg førd af by.
95. Hand slog over hende sin kappe blaa/Hand løfte hende til sin ganger graa.
96. Der hand kom til borgeled/Der stod hans moder og hvilede ved.
97. Hør du Her Adelmand kier sønnen min/ Hvor haver du faaet den jomfru fiin. Vel er dend der aldrig kommer udi vaade.
98. Jeg reed mig lidt ude ved strand/Jeg fand den jomfru paa hviden sand.
99. Fremmede jomfruer lærde hend’ at sy/Med vold saa blev hun førdt af by.
100. Vil den jomfru hos os være/Da skal vi hende elske og ære.
101. Der var hun i uggerne fem/God villie voxte i alle dem.
102. Der var hun i uggerne ni/God villie voxte i alle di.
103. Her Adelmand og hans moder/De legte guldtavel over borde.
104. Hør du Her Adelmand kier sønnen min/Hvad haver du mest i hugen din.
105. Dukken og fruen dem tager du vare/De gamle spil dem lader du fare.
106. Det volder den jomfru jeg fand ved sund/Min kiere moder bliver hend’ ikke ond.
107. Det volder stolt Elselild/hun det ej veed/Min kiere moder vær hend’ ikke vreed.
108. Hvad viltu med den jomfru giøre/Hun haver ikke venner eller frender here.
109. Haver hun ej venner og frender here/Da er hun idel rig paa ære.
110. Hans moder smilede under skind/For hun vilde prøve Her Adelmands sind.
111. Da skaltu have mit minde der til/At ekte dend jomfru om du vil.
112. De laved paa brøllup i maaneder fem/Stolt Elselild glæddes i alle dem. Vel er den der aldrig kommer udi vaade.
113. Her Iver kom der ridend i gaard/Ude stod Her Adelmands moder var svøbt i maar.
114. Her stander i en frue saa bold/Blev her ikke en jomfru for røde guld sold.
115. Min Søn hand reed sig ude ved strand/Hand fand en jomfru paa hviden sand.
116. Det er i dag deres brøllups-dag/I gaaer i salen/forøger deres lag.
117. Her Iver hand treen ad døren ind/Dend unge brud smilker under skind.
118. O det er eneste broder min/Som hid er kommen over salten Rin.
119. Adelmand svared/lad dig behage/Jeg ekter din søster i disse dage.
120. Her Iver hand svared Her Adelmand saa/Hun kunde aldrig bedre lykke faa.
121. Da skaltu være min broder og ven/Og have til ekte min søster igen.
122. De solde deres gods for guldet rød/ved strande/Og bleve i Engeland til deres død. Vel er den der aldrig kommer udi vaade.
Antegnelser.
Disse Iver og Else have været af de Langer/vor Saxo Gramm: var og af denne slekt. Tue Lang levde i Valdem. I. Tid/og med eget skib og folk fektede mod rigens fiender.
5. Sangvers. Harpeslet/af Slag/Slager/Slaer/ɔ. Slet Mand/som slaer græs af i Enge-slet/Klokke-slet/naar Klokken slaer.
13. Det er ej disbedre/at hun med klædedragt/saasom Bliant (43. v.) overgaar Kongens børn; Hvilket ej heller bekommer hende vel. Mand skal klæde sig efter og ikke over sin Stand.
23. En god Lærdom/at Jomfruer holde sig inde og i Stilhed. Hvorfor ogsaa Venus er fordom afmaled med en Snegel hos sig/at Kvinde-kiønet heldst skal være i Huset. Mand veed hvad Dina udrettede med sin Spatseregang.
30. Maaden/at indvie Nunner.
39. Haad/Haading/Haadings Barn/kaldes endnu et uekte Barn. Hadings Ord ɔ: ukvems Ord.
65. Rani Jonsen blev ogsaa forraad og røved ved sin Hund/dog hand ellers holdt sig forborgen i Graabrødre-Kloster i Roskild.
73. Det maa være skeet/men sørøveri endda ikke efter Hedenskabet her var aflagt/som tilforn var priisligt her udi Norden.
86. Fordom skiftede de guld og penge med Skaaler. Da sagdes der og om rige Bønder/at de havde Skepper Penge; Item/at der vare saa mange penge efter dem/at de maalte og deelte dem ud med Skaaler.
91. Silke-serk/Silke-skiorte/Silke-segl/o. a. m. tales om i gamle Viser. Enddog det er let at bevise/at vore Gamle havde megen Fart og Handel i Østerleden/saa haver dog ej været saadan en mængde her af Silke; Men dette sættes her Poetisk/et bedre slags for ringere. Ellers besyde de ogsaa disse Linklæder med Silke/og der mældes om Silke-lagen med Perleborder omkring/af Hvitfeld i Christ: I.
122. Her var Fordom Tid stor Omgængelse mellem Danske og Engelske/saa at de og bode og gyvtede sig tilsammen/hvorom nok findes i Historier og Viser.
