Her Orm hand tiener i Kongens gaard/Og ypperst i Kongens raad/Hand fæste hin skjønne Jomfru Sølverland/Saa vide gaar sovnen fra/Og ikke i denne her Maanet end saa kommer Her Orm hiem.
2. Hand fæste hin skjønne Jomfru Sølverland/Dend skjønnest over alle kvinder/Saa reed hand til landsting/Og der trolovede hand hende.
3. Hand fæsted hende paa landsting/Og alle hendes frender til ære/Hun torde det ikke obenbare/At Kongen havde hende kier.
4. Kongen lovede sig en pillegrims rejse/At gaa til den hellige grav/Da lod hin rige Her Orm/Sit brøllup giøre i stad.
5. Det spørgis alt saa vide/Og mest over Kongens gaard/Alt hvor hin rige Her Orm/Hand havde sit brøllup giort.
6. Alt hvor hin rige Her Orm/havde fæst dend klare lillie/Det vil jeg for sanden sige/Det var ikke med Kongens villie.
7. Det var Danner Konning/Hand ganger i Raadstuer/Hand kallede sine gode mænd tilsammen/Med dennem saa vilde hand raade.
8. Raade hand med sine gode Hovmænd/Om landets gavn og beste/Det vil jeg for sandingen sige/For Her Orms skyld skede det meste.
9. Kongen lader udskrive/Alle sine gode mænd/ Og allermest hin rige Her Orm/Hand skulde følge dem.
10. Det var Danner Konning/Hand lader et ud-bud giøre/Taler hand til hin rige Her Orm/Du skalt mit banner føre.
11. Længe stod unger Her Orm/Hand kunde ikke tale et ord/Monne det være Kongens alvor/Jeg skal af landet fare.
12. Svared ham Danner Konning/Baade af skempt og had/Du var fast helder i fruerstuen/Hos hin skjønne Fru Sølverland.
13. Svared det hin rige Her Orm/Baade med tugt og ære/Saa gierne far jeg af landet ud/Med eder min ædelig Herre.
14. Det da var hin rige Her Orm/Og hand sprang til sin hest/Nu vil jeg først hiemride/Og tale med min allerkjerist.
15. Det var hin rige Her Orm/Kom i sin egen gaard/Opstod dend skjønne Frue Sølverland/Og gik sin Herre imod.
16. Velkommen hin rige Her Orm/Allerkjeriste Herre min/Hvad var tiding i Kongens gaard/Men i kommer saa snart igien.
17. Det var Tiding i Kongens gaard/At Kongen hand var vred/Vi skulde alle i leding i aar/Om vi vare end halve flere.
18. Svared det stolten Fru Sølverland/Iblant de Fruer saa bolde/Give det Gud Fader i himmerig/Jeg var under sorten mulde.
19. Det var stolten Fru Sølverland/Hun vred sin haand af møde/Det være for vor Herre kært/Jeg bliver i morgen død.
20. Bort saa reed hin rige Her Orm/Ikke meget i hiertet glad/Svart da sørge de fruer/Og mest Fru Sølverland.
21. Det da var hin rige Her Orm/Kom ridend’ i Kongens gaard/Opstod Danner Kongen/Og gik hannem selv imod.
22. Velkommen hid Her Orm/Og hvor laastu i nat/Hvor lider hin skjønne Fru Sølverland/Skiltes du fra hende saa brat.
23. Saa da lider skjønnen Fru Sølverland/Med andre fruer bolde/Hun ønskede sig tusind ganger ned/Alt under sorten mulde.
24. Opstod Danner Kongen/Og hand slog haand i bord/Du skynde dig bort Her Orm/Du haver saa mange ord.
25. Saa droge de af Kongens gaard/Med blanke sverd i hænde/Her Orm deris banner førde/Og vejen hand dem kiende.
26. Her Orm hand drog giennem Holsterland/Hand lod ikke længe bie/Kongen hand sende Fru Sølverland bud/Bad hun vilde hiemme bie.
27. Det var Fru Sølverland/Hun lod de lønnebrev skrive/Saamænd vil jeg for sanden sige/Det hende randt taare paa kind.
28. Det var stolten Fru Sølverland/Sætte sig i den forgyldene karm/Saa drog hun til hendes kier moder/Alt baade med sorrig og harm.
29. Hør i kiere moder/I kiender mig raadet best/Kongen hand haver mig budet sendt/At hand vil være min giest.
30. Kongen haver mig budet sendt/At hand vil være min giest/Jeg frygter fast i hiertet mit/At det bliver ikke mit best.
31. Du lad dit gulve med Amur strø/Bred benke med silke det hvide/Du gak mod den ædelig Herre/Du fanger hans komme saa blide.
32. Det da svared dend tieneste pige/I bier dend Herre ikke hiemme/Det vil jeg for sandingen sige/Det bliver min Frue til meene.
33. Her Orm hand er i fremmede land/Og ligger for bøsse og piil/Før jeg skal giøre hannem nogen svig/Det skal før koste mit liv.
34. Saa tog hun over sig løv-grøn skind/Og paa sig kaaben blaa/Saa gik hun saa sørgelig/Udaf hendes egen gaard.
35. De toge posen paa sin bag/Og pillegrims stav i hænde/Saa ginge de i fremmede land/Som ingen mand dem kiende.
36. Det var Danner Konning/Hand kom der ridend i gaard/lood hand det udspørge/Alt mest hvor Sølverland var.
37. Op da stod dend portener/Hand svared dend Herre saa brat/Ikke er stolten Fru Sølverland her/Hun er alt dragen af land.
38. Hun haver lovet sig en Romer-rejse/Alt til den hellige grav/Det vil jeg for sandingen sige/Hun drog derhen i dag.
39. Længe stod Danner Konning/Og tænkte hand derpaa/Hvi monne den ædele frue/Alt drage fra sin egen gaard.
40. Saa reed hand bort dend ædle Herre/Stor sorg havde hand i sinde/Hans hu stod til dend ædele kvinde/Ret aldrig forglemmer hand hende.
41. Bort drog skjønne Fru Sølverland/Var klæd i pillegrims lige/Hun haver Her Orm i Hiertet saa kier/Hun vilde hannem aldrig svige.
42. Tak have skjønne Fru Sølverland/Hun torde Kongen ikke hiemme bie/Gik hun sig til fremmede lande/I Kloster monne hun sig give.
43. Nu lever hun skjønne Fru Sølverland/I Kloster med tugt og ære/Hiem kom hin rige Herr Orm/Med flere af Kongens mænd.
44. Det var hin rige Her Orm/Hand tienner i Kongens gaard/Det var Danner Konning/Hand ganger ham selv imod.
45. Vær velkommen hiem Her Orm/Hvor haver du været saa længe/Borte er skjønne Fru Sølverland/Og ikke saa er hun hiemme.
46. Længe stood rigen Her Orm/Og hand blev baade bleg og rød/Er min kierest af landet rømt/Den sorg ganger mig til død.
47. Er min Hustru af landet rømt/Dend sorrig ganger mig til døde/Jeg setter dertil huus og gaard/At hende tvang dertil nøde.
48. Længe stod hand der Her Orm/Hand var i kinderne bleg/Er min Hustru af landet rømt/Hun giorde det ikke af leg.
49. Er min hustru af landet rømt/Og er i fremmede land/Jeg skal hende visselig finde/Alt om jeg er en mand.
50. Længe stod Danner Konning/Ham tyktis det være stor harm/Aldrig jeg din hustru saa/Alt siden hun var et barn.
51. Det var riger Her Orm/Hand tager af sin hat/Herre i giver mig eders forlov/Og haver i tusind gode nat.
52. Saa sørgefuld var hin rige Herr Orm/Hand gik neder af de tinde/Efter stod Danner Konning/Hans sorrig var ikke disminde.
53. Ikke vilde hin rige Her Orm/Hiem til sin egen gaard/Før hand fik visse tidinge/Alt hvor hans hustru var.
54. Det var stolten Fru Sølverland/Hun lood de lønnebrev skrive/Sender hun dennem til Helsinge-borg/Sin kiere moder at give.
55. Det svared stolten Fru Mette liid/Der hun de lønnebrev saa/Loved være Gud i himmerig/Min dotter lever endnu.
56. Det var stolten Fru Mette liid/Hun svøbte sit hoved i skind/Saa ganger hun i højeloft/Saa glad for Her Orm ind.
57. Der sider du Her Orm/Med suk og sorrig i sinde/I vor Frue Kloster under Øø/Der skaltu din hustru finde.
58. Det var riger Her Orm/Der hand de breve saa/Det vil jeg for sandingen sige/Hand blev i hiertet saa fro.
59. Det var rige Her Orm/Hand lader de lønnebrev skrive/Sender hand dennem til Helsingborg/Vor unge Konning at give.
60. Sig hannem Danner Konning/Og sig hannem tidinge saa/Fru Sølverland er under vester Øø/I Kloster sig givet har.
61. Og beder hannem Danner Konning/Laane mig/af sine mænd/Og fire af sine beste Skibe/Men jeg henter min hustru hiem.
62. Svared det Danner Konning/Hand var hastig og grum/Jeg leder hannem ikke hustru op/Ja laaner hannem af mine mænd.
63. Ikke skøtter Her Orm derom/At Kongen hand var grum/Saa segled hand til Vesterøs/Og hendte sin hustru igen.
64. Saa glad var riger Her Orm/Der hand sin hustru fandt/Hand tog hende saa listelig i arm/Alt i dend samme stund.
65. Hun tog hannem saa listelig i sin arm/Taller hannem af sin qvide/Saamænd ved riger Her Orm/Jeg tør hannem ikke hiemme bide.
66. Saamænd ved rigen Her Orm/Jeg torde hannem ikke bie/Jeg reddes for Kongens Vrede/Og mest alt for min ære.
67. Hand tog hende saa listelig i sin arm/Og gav hende guld hin røde/Saamænd skjønne Fru Sølverland/For din skyld vilde jeg død.
68. Det var Danner Konning/Der hand de tidinge spurde/At Sølverland havde Ham klaged paa/Dog hand hende intet giorde.
69. Det var Danner Konning/Hand taler til svenne to/I bede rigen Her Orm/For mig i stuen indgaa.
70. Det var rigen Her Orm/Hand taler til Sølverland/Nu tøkkes mig i allenstund/Det er best at rømme af land.
71. Opstod stolten Fru Sølverland/Saa blidelig hun hannem svared/Hvorsom I i verden vil/Da vil jeg med eder fare.
72. Her Orm hand blev af Landet dreven/For Kongen hand var hannem vred/Hand tog med sig baade hustru og børn/Hand drog under Vester-Øø.
73. Hand tog med sig baade hustru og børn/Hand drog fra huus og gaard/Saamænd ved Danner Konning/Her græde fleere endsom før.
74. Her Orm drog ind i Vesterøs/Der bygger hand skib og feste/Det vil jeg for sandingen sige/Det var ikke for Kongens beste.
75. Hand bygger baade slot og feste/Det var ikke med Kongens minde/Maa jeg leve en liden stund/Jeg skal Danner Kongen finde.
76. Her Orm lader bygge de snekker ni/Alt med forgyldene fløje/Saa løster hannem at segle/Hen udi dend vester Søø.
77. Det var Danner Konning/Hand stod paa højelofts bro/Hvilke er os de sneker/Som segle i Havet saa fro.
78. Det da svared dend liden smaadreng/Hand stod ikke langt der fra/Det er vist rigen Her Orm/Som segler i Havet saa.
79. Det er rigen Herr Orm/Som længe haver været hen/Hand er nu kommen til eders land/At føre eder skatten hiem.
80. Det var rigen Her Orm/Hand førde de sneker ny/Hand vil nu til sit land igen/Og føre os skatten til by.
81. Det var Danner Konning/Hand vender til sin baad/I legger nu ud for dette land/Jeg vil selv hannem imod.
82. Velkommen rige Her Orm/hvor haver du væred saa længe/Hvad haver du paa di sneker ni/Viltu føre skatten hiem.
83. Saamænd Danner Konning/Jeg siger eder sandt/Jeg agter ikke at skatte/Jeg er en fredløs mand.
84. Haver du væred i fremmede land/Med hustru og børn saa smaa/Og det kand hende saa mangen mand/Det skal nu bedre tilgaa.
85. Haver du ei saa mangt et aar/Dit fæderne land kunded see/Men væred med sorg i fremmede land/Nu skaltu lege og lee.
86. Dend sag blev der saa vel forligt/Det var en glædelig færd/Hans frender saa saare da frydede sig/Og rede mod hannem der/Og ikke i denne her maanet end kommer Her Orm hiem.
Forklaring.
Det gaar her moxen til/som i Marsk Stigs Viser. Men Orm er i Leding og paa et Tog gennem Holsterland/vilde Kongen forlokke hans Frue/og sendte derfor Bud til hende. Moderen raader hende til at bie hiemme og strø sit Gulv med Amur/det er hin veluktende Melilotus eller Steenkløe/og lave vel til. Men hendes Terne giver et bedre raad/at hun ej skal fortøve Kongens tilkomst; Og dermed giver tilkiende/at end og ringe folk kunde undertiden give gode raad. Ligesom Marstig befæstede Hielm og gav sig derind/saa haver ogsaa Her Orm begivet sig paa en Ud-øe/derfra at søge belejlig Tid til Hevn/enddog det siden ved Forligelse gik bedre til.
Der mældes ofte i Viserne om Pelegrims fær/og i denne/om Kongens og Fru Sølverlands Rejse/efter de Tiders brug. Om K. Erik Ejegod læse vi/at hand døde paa sin Rejse til den hellige Grav.
