Vill’ i høre og lyde/Det jeg nu kvæder forsand/Hvor hun liden Kirsten/Sin sorrig ej forvand. Der ald vor sorrig fordrives.
2. Først døde jomfruens Fader/Og saa hendes kier moder/Saa døde junker Waldemar/Jomfruens yngste broder.
3. Hende bedes en Konge-søn/Dend vilde hun ikke ha/Men hende bad saa rig en Ridder/Og hannem sagde hun ja.
4. Hende bads til saa rig en Ridder/Og hand hedde Knud af Borg/Hand levde med hende en stakket stund/Deraf øgtes jomfruens sorg.
5. Knud hand gaar i kelleren/Hand smager baade miød og vin; Bede vi Sander Kongen/Til begges vor bøllup ind.
6. Svared det liden Kirsten/Og hende rand taare paa kinder/Bede vi Sander Kongen/Vor glæde hun bliver minder.
7. Det var liden Knud af Borg/Hand beder sadle heste/Vi ville ride til stranden ud/Den unge Konning at geste.
8. Det var liden Knud af Borg/Hand reed ud med dend strand/Det var dend unge Konning/Hand ganger paa hviden sand.
9. Hør i Danner Konning/Vil i giøre mig dend ære/At blive hos mig denne dag/Mit brøllup vil jeg giøre. Der ald vor sorrig fordrives.
10. Du hav tak liden Knud af Borg/Du hav tak for din møde/Jeg havde vel til brøllup kommed/Det du havde mig ej bøded.
11. Saa sætte de det folk i ring/Som de kunde allerbest/Det var Danner Kongen/Sad bruden allernest. Der ald vor sorrig fordrives.
12. Saa drukke de den brune miød/Og saa den klare vin/Alt sad hun liden Kirsten/Med haand under hviden kind.
13. Det var liden Knud af Borg/Klapped hende ved sorrigfuld kind/Hvi sørger i saa saare/Hiert’ allerkjereste min.
14. Hør i liden Kirsten/Hvi giøres eders kinder saa bleg/Hvad heller har i det fanged/Af harpe eller pibe-leg. Der ald vor sorrig.
15. Jeg haver det ikke af harpen/Og ikke af pibe-leg; Det er meere i mit sind/Kongen tænker mod eder svig.
16. I tige kvær liden Kirsten/I tage det intet til fare/Jeg vil gaa i høje-loft/Og drage paa brynnien haarde. Der ald vor sorrig fordrives.
17. I vogter eder liden Knud af Borg; Thi Kongen vil eder ilde/Hand bød to af sine geveste Ridder/Eders unge liv at spilde.
18. Det var ungen Konning/Hand taler til sine mænd: Hvilken af mine Dannesvenne/Vil følge min brud til sæng.
19. Hvilken af mine Danske Hovmænd/Vil følge den brud at sove/Hvilken af mine Danske Hovmænd/Vil veje liden Knud i stove.
20. Alle da vilde de Danske Hovmænd/Følge den brud at sove; Ingen af de Danske Hovmænd/Vilde veje liden Knud i stove. Der ald vor sorrig fordrives.
21. Det var Sander Konning/Sætte sig i sengen ned/Det da var den unge brud/Hun vendes til veggen ved.
22. Jeg beder eder Herre Konning/Alt for min megen møde/lader mig jomfru en nat sove/Alt for den haarde død.
23. Den første nat de sammen sove/Hun undte ham ikke vel/Den anden nat derefter/Da slog hun hannem ihjel.
24. Lig du der Sander Konning/HErre Gud løse vel min sorg; Det giorde mig saa ildt i hiertet/Du vogst liden Knud af Borg. Der ald vor sorrig fordrives.
Anmerkning.
Borg maaskee Pedersborg eller det som siden kaldedes Kalundborg/saasom Borgsogn endnu er derved.
Om K. Erik Glepings død for saadan Gierning/der hand besov Marsk Stigs Hustru/er alle bevist. Men at ellers nogen Danner Konning (eller Sander Konning/som endeel Haandskrevne bøger haver) skulde saaledis/og for saadan sags skyld være omkommen/findes intet om i Historierne/men meget om i Viserne. Maaskee her forstaaes nogle merkelige Høfdinger/som have regeret over vores Forvandte udenlands/eller og andre ypperlige Mænd/baarne af Kongelig Slegt/som tidt have strebed efter Riget og nydt det en føje Tid/eller havd en deel deraf/eller været Søe-Konger/og derfor kallede med Konge-Navn.
