Der er mange Viser og Digt lagd om Konning Tidrich af Bern paa adskillige Tungemaal. Saa hafve vi Danske og haft vore indfødde Kæmper udi hans Færd. Hvorledis her om være kand med Historien/lader jeg hver sin Meening. Noget maa her om hafve været. Thi Røgen (som mand pleyer at sige) kommer gierne fra Brandene. Og Herr Tidrich af Bern/ hafver icke alleeniste været vort Folck forvant med Sproget alleeniste/ men ogsaa i andre maader/ holden Kundskaf med dennem/ at de hafve været med hannem udi Krig og Orlog naar der gafves Aarsag til. Thi vore gamle Forfædre hafver giort mange Tog der ud af Riget/ og indfaldet udi andre Herrers og Kongers Land/ og dennem tvingd under sig. Undertiden hafve vel Herrer og Førster begiert deris Hielp/ mod deris Fiender/ naar de kunde dennem self icke bestaa/ og hafve der ofver indlagt stoer Prjs og Seyr ved den Danske Magt. Saa hafver det og været meget brugeligt udi gamle Dage/ at baade hine unge Adels Burse/ og andre Stridkiere Vovehalse her af Riget ere uddragne at forsøge sig og lade see deris Manddom/ og der ofver indlagt stoer Ære/ og ere komne til statkelige Giftermaal/ eller forhverfvet kostelige Bytte. Dog Manddoms Ære og Dad/ hafver gielt mest i de Dage. Langbeen Riser som almindeligen næfnis i denne Vise/meener jeg at være Risers Nafn. Thi Riser paa gammel Danske bemercker Kæmper/saavelsom paa Tydske Sprog. Saa som vi faa at høre om Bermer Rise her efter/ som mand ellers kalder Bermeris/ og mand af den Tydske Digt kand see om Konning Tidericks/ og Mester Hildebrands Kamp imod Risen Egenot/ &c. Hvad Vidrich Verlandssøns Nafn og Fødestæd saa og hvad Bern er anrørendis/ Findis ydermeere her udi neste Femte og den Tiende efterfølgendis Viser.
Konning Tidrick sidder udi Bern/ Hand roser af sin Vælde: Saa mangen hafver hand tvungen/ Baade Kæmper og raske Helte. Der stander en Borg heder Bern/og der boer i Konning Tidrick.
2. Konning Tidrick stander paa Bern/ Og seer hand ud saa vide: GUd gifve jeg viste de Hellede saa stercke/ mig torde i Marcken bide. Der stander en Borg for Bern/ Og der boer udi Konning Tidrick.
3. Det svarede Mester Hildebrand/ Hand viste at Orloge og stride: Der ligger en Kæmpe paa Birtings Bierg/ tør du hannem væcke og bide. Der stander en Borg for Bern/ og der boer.
4. Hør du Mester Hildebrand/du est den Kæmpe saa sterck: Du skalt ride fremmerst i Skofven i Dag/ Og føre vort Skioldemercke. Der stander en.
5. Der til svaret Mester Hildebrand/ Hand var en Kæmpe saa Vijs: Herre jeg fører icke eders Skioldemercke i Dag/thi mig sømmer icke den Prjs. Der stander en Borg for Bern og der boer i Konning T.
6. Det svaret Vidrich Verlandssøn/ Hand talde af fuld god Hue: Jeg vil være den første i Hofven i Dag/ igiennem de Birtings Skoffve. Der stander en Borg for Bern og der boer i Kon: Tidrick.
7. Det meldte hand Vidrich Verlandsen/ hand svarede det af Vrede: De Smede-Svenne mit Sverd saa smede/ det bider saa vel paa Staal som Klæde.
8. De vare vel Tre Hundret Kæmper/ de droge til Birtings Land: De ledte efter Langbeen Riser/ da hannem paa Skofven fand. Der stander en.
9. Det svared Vidrich Verlandssøn/vi ville prøfve et underligt Spil: I lade mig ride i Skofven først/Om I tro mig der til. Der stander en Borg.
10. I holder her alle Danner Kongens Mænd/ Op under disse grønne Tvede/imeden jeg rider i Skoven frem/ Jeg vil os Veyen oplede.
11. Det var Vidrick Verlandsen/ Hand rider i Skoven frem/ Der fand hand saa liden en Sti/ som neder til Riser rand.
12. Det da svaret Konning Tidrick/ jeg siger her saa for mig: Finder du Langbeen Riser/du dølie det icke for mig/ Der stander en Borg for Bern/ og der boer i Konning Tidrick.
13. Det var Vidrich Verlandsen/ hand kom paa Birtings Hede: Der fant hand Langbeen Riser/ hand laa baade sort og leed. Der stander en Borg.
14. Det var Vidrich Verlandsøn/ hand stødte paa Riser med Skafft: Du vaagne op Langbeen Riser/ Mig tyckis du sofver vel hart. Der stander en Borg for Bern/ og der boer.
15. Her hafver jeg ligget i mange Aar/ Og hviltis paa vildende Hede: Her kom aldrig den Kæmpe frem/ der mig torde væcke og bide. Der stander.
16. Her holder jeg Vidrich Verlandsøn/ med Sverd saa got ved Side: Jeg skal dig af Søfnen opvæcke/ Saa saare da skalt du svide. Der stander en Borg for Bern/ og der boer.
17. Det var Langbeen Riser/ hand vincket op med sit Øye: Hveden kommer os denne Svend/ der saadanne Ord lader lyde.
18. Verland hede hand Fader min/en Smed var hand saa skien: Bodild hede min Moder/ en Konning Datter ven.
19. Skrepping heder mit fuld gode Skiold/Der er udi mangen Pil skot: Blanck saa kaldis min stolte Hielm/ saa manget et Sverd hafver bredt. Der stander en Borg for Bern/ og der boer i K. Tidrick.
20. Skimming heder min ædle Hest. Er fød paa vilden Stod: Mimmering kalder mand mit Sverd/ er herd i Kæmpe-Blod. Der stander en Borg.
21. Self heder jeg Vidrich Verlandsøn/ udi Jern saa er jeg klæd: Staar du icke op/ paa din lange Been/ jeg giør dig visselig vred. Der stander en Borg for Bern/ og der boer.
22. Hør du Langbeen Riser/jeg vil icke at dig lyve: Kongen holder her uden for Skofven/ du skalt hannem Skatten gifve. Der stander en Borg for.
23. Alt det Guld som jeg eier/ det giemmer jeg med stor Ære: Det vinder icke en Staldreng af mig/ og det skal ingen Mand spørre. Der stander en Borg for Bern/ og der boer.
24. Saa Ung og liden som jeg er/ Skalt du mig her nu finde: Dit Hofvet vil jeg hugge dig fra/ og saa dit megit Guld vinde. Der stander.
25. Det var Langbeen Riser/ hannem lyster icke længer at sofve: Ride fra mig du unge Heldt/om dig lyster længer at lefve. Der stander en Borg.
26. Skimming sprang op med begge sine Been/ Mit paa Risers Side: Sønder da ginge hans Ribbeen siu/ og saa begyndte de at stride. Der stander en Borg for Bern/ og der boer.
27. Det var Langbeen Riser/greb sin Staalstang i Hænde: Hand slog et Slag efter Vidrich/ at Stangen i Bierget vende. Der stander.
28. Det var Langbeen Riser/ hand agtet at slaa saa vist: Hesten løb hannem rammet af/ det første Slag hand miste. Der stander en Borg.
29. Det melte Langbeen Riser/ og hand tog til at Jammer: Nu ligger min Stang udi Bierget fast/ som den var slagen med Hammer. Der stander.
30. Vidrich loed sig icke forsømme/ hand var saa modig i Hue: Vel op Skimming vendt dig om/ og monne du Mimmering noget due. Der stander en Borg for Bern/og der boer.
31. Hand tog Mimmering i baade sine Hænder/ til Langbeen Riser hand rende: Hand hug saa dybt i Bryst/ at Odden i Tarmene vende. Der stander.
32. Da fick Langbeen Riser Saar/ og vognet af første Søfn: Saa gierne hafde hand det vedergiort/ kunde hand hafve faaet den Øfne. Der stander en Borg for Bern/ og der boer.
33. Forbandet være du Vidrich/og saa dit Sverd ved din Side: Du hafver giort mig Saar i mit Bryst/ der af saa yppis min Qvide. Der stander en Borg for Bern/og der.
34. Jeg skal hugge dig Riser saa smaa/ som løst blæs iblant Støf: Uden du viser mig dit Liggende Fæ/ Som du hafver i denne Skof. Der stander en Borg for Bern/og der boer.
35. Du lade det Vidrich Verlandsøn/ du hug mig icke til Døde. Jeg vil vise dig til det Huus/er Takt med Guld hin røde. Der stander.
36. Vidrich reed og Riser krøb/ saa vit ind ad de Skofve: de funde det Huus med røde Guld tagt/ det skinde som brændende Lue. Der stander.
37. Her er inde meget meere Guld/end i dette Land kand være: Du tag her fra den store Steen/ du løft af Hengsel disse Dørre. Der stander.
38. Det svared Vidrich Verlandsen/ hand frygtede for det Gilde: Der pleyer ingen vijs Kæmpe/ sin Styrcke paa Steene at spilde. Der stander.
39. Det er i din mindste Konst/ du kand din Hest vel vende: Jeg vil giøre meere med Fingre to/ end du med begge dine Hænder: Der stander.
40. Saa tog hand den store Steen/ hand løfte den paa sin Hærde: Fuld vel Vidrich Verlandsøn/ hand agtet hannem saa ond en Færd. Der stander en Borg for Bern/og der.
41. Her er inde meget meere Guld/ end Femten Konger formaa: Hør du Vidrich Verlandsøn/du skalt her først indgaa. Der stander en.
42. Det svaret Vidrich Verlandsøn/hand kiende saa vel hans Gnid: Du skalt self her først indgaa/ thi det er en Kæmpe sæd.
43. Det var Langbeen Riser/ hand ind at Dørren saa: Vidrich hug med begge Hænder/ hand hug hannem Hofvedet fra. Der stander en Borg.
44. Saa tog hand det Mande Blod/smurde sig og sin Hest: Saa reed hand til Kong Tidrich/ sagde sig at være skammelig læst. Der stander en Borg for Bern/og der boer i Konning Tidrick.
45. Saa tog hand den døde Krop/ og reyste den til en Eeg: Saa reed hand tilbage igien/sagde af denne underlige Leeg. Der stander en.
46. Her holde I alle mine Staldbrødre gode/alt under denne grønne Lide: Langbeen Riser hafver mig slaget i Dag/det er min største Qvide.
47. Hafver du faaet baade Hug og Slag af Riser/ da er det ilde: Vi ville ride til Bern igien/ og ingen Mand her meere spilde. Der stander.
48. Du vend dig Konning Tidrick/du vend dig snart med mig: Alt det Guld som Riser hafde/der vil jeg vise dig. Der stander en Borg for Bern/og der boer i Konning Tidrick.
49. Hafver du slagen Riser i Dag/ det spøris ofver Land saa vide: Den Kæmpe fødis icke i Verden til/du maa jo vel med stride. Der stander.
50. Det var Konning Tidricks Mænd/ der de monne Riser see: Saa lode de ad Skofven staa/ Mand maatte vel ad dennem lee. Der stander.
51. De meente Riser skulde forvist sine lange Been efter dem strecke: Ingen af dem saa torde hannem bie/og ingen saa vilde hannem væcke. Der stander en Borg for Bern/Og der.
52. Det var Vidrich Verlandsøn/hand giorde der af stor Spee: Hvor skulde I hannem lefvendis bie/ I tør hannem icke døder see. Der stander.
53. Vidrich stødte paa Kroppen med skaft/ saa Hofvedet dref i Marck: Det maa jeg for sandingen sige/Riser var en Kæmpe saa sterck. Der stander.
54. Saa toge de hans meget røde Guld/de bytte det der paa stand: Vidrich hørde den beste Part til/ Hand hverfvet det med sin Haand. Der stander.
55. Icke var hannem saa meget om Bytte/ den Seyr laa hannem i Sinde: At det kunde spørres til Danmarck/ hand Langbeen Riser monne ofvervinde. Der stander en Borg for Bern/og der boer paa Konning Tidrick.
56. Saa glade rede de til Bern igien/ Konning Tidrick glæddis allermest: Tog hand til sig Vidrick Verlandsøn/ Maatte følge hannem allernest. Der stander en Borg for Bern/ Og der boer paa Konning Tidrick.
