Der gaar Dans i Kong Valdemars Gaard,
der danser Dronning med Jomfruer smaa.
Med Raade; Konning Valdemar han lover dem baade.
Der danser Dronning med Jomfruer smaa,
der danser Tove med udslaget Haar.
"Hør du Tove, Lege min:
du tag op Silke for Foden din!"
"Fuld ilde maatte jeg Kongen love,
maatte jeg ikke Silke paa Jorden drage."
"Du sig mig, Tove Lege min:
og hvor fik Kongen Viljen din?"
"Fordi fik Kongen Vilje min,
for hans Magt var større end min.
Jeg var mig saa liden en Maar,
der stod jeg i min Faders Gaard.
Jeg stod ude baade liden og væn,
Dannerkongen kom ridende med alle sine Mænd.
Han sendte efter mig de Riddere ni,
og ikke saa vilde jeg følge di.
Saa kom han selve Kongen med alle sine Mænd,
saa maatte jeg Tovelille følge dem."
"Du sige mig Tove Lege min:
hvad var da Morgengave din?"
"Han gav mig saa godt et Guldskrin,
sligt et kom aldrig i Danmark ind.
Han gav mig de Guldringe ni,
Sverigs Dronning aatte di.
Han klædte mig i Silke og Skarlagen rød,
saa var I ej, Soffi, med alle eders Møer."
Det svared Dronning Soffi udaf ret Harm:
"Det var og nok for et Bondebarn!
Vil Herre Gud, det jeg maa leve,
da skal han dig halv mindre give."
Dronning svøber sig Hoved i Skind,
saa gaar hun i Loft for Kong Valdemar ind.
"Hør du, Valdemar, hvad jeg siger dig:
hvi har du Tovelille kærer end mig?"
"Fordi har jeg Tovelille saa kær:
for hun har to sønner, de tjener mig saa nær.
Første jeg rider gennem Flensborg By,
Kristoffer fører mit Banner i Sky.
Første jeg rider gennem Holsterland,
Knud-lille fører mit Banner i Hand."
Det stod saa i Vintre to,
ikke kunde Dronning stalt Tovelil faa.
Det var en hellig Juledag,
Tovelil vilde til Kirken fare.
Tovelil ganger ad Gaden fram,
baade Silke og røde Guld efter hende svam.
Dronning ud af Vinduet saa,
hun saa stalt Tovelil paa Gaden gaa.
Droningen taler til Jomfruer to:
"I beder stalt Tovelil ind for mig gaa!"
Tove slog over sig Skarlagenskind,
saa gaar hun i Loft for Dronningen ind.
Ind kom Tovelil og stedtes for Bord:
"Hvad vil I mig Dronning, hvi sendte I mig Ord?"
"Hør du, stalt Tovelil, hvad jeg sige dig:
du skal i Aften gaa i Badstue med mig?"
"Ikke er jeg saa badstue-leed
jeg ganger jo gerne i Badet med."
Dronning taler til Svende tre:
"I gøre mig den Badstue hed!
I gøre den Badstue hed som Glød:
Tovelille skal derinde dø"
Tovelille ind i Badstuen tren,
Dronning lukker selv Døren igen.
"Her er ikke Vand, her er ikke Lud!
for al Guds Ære, I lader mig ud!"
Kristoffer red ad det Stræde,
han hørte sin Moder i Badstuen græde.
Han stødte paa Døren med sit Ben,
alle de Nagler stod hannem igen.
Han stødte paa Døren med sin Fod,
han tog sin Moder af Badstuen ud.
Han bar hende i Urtegaard:
alt var hun død, før Hanen gol.
Med Raade, Konning Valdemar han lover dem baade.