14. Danmark, mit Hjem
Som: Hvor Bølgen larmer,
Som: Hvor Bølgen larmer,
eller: Mel. af C. Mortensen.
eller: Mel. af C. Mortensen.
Lad en og anden have Ret,
lad det kun Daarskab hedde
at sværme for en enkelt Plet,
som Fuglen om sin Rede.
Jeg tilstaar frit og ligefrem:
Jeg takker Gud, jeg har et Hjem,
jeg holder mig til Danmark.
Jeg gjærne tror, hvad der blev sagt
af Folk, som er i Mode:
„Hvad ligger der paa Sproget Magt,
de er jo lige gode!“
Og dog jeg ikkun ét har kjært,
det har jeg af min Moder lært,
det lærte jeg i Danmark.
Jeg véd, at Skjønheds Ideal
maa langt fra Norden søges
i Laurbærlundens tætte Sal
og ej de dunkle Bøges.
Men Kvinden med det lyse Haar
og saa det Blik, som mit forstaar,
hun findes kun i Danmark.
Der høres Raab i fjærne Land,
for Guldet er de glade;
bliv hvor du er, du danske Mand,
bliv her og brug din Spade!
Det Korn, der ligger gjemt i Muld,
det spirer op og bli’r til Guld,
ja, der er Guld i Danmark.
Mit gamle, kjære, frie Land,
jeg kan dig ikke miste;
jeg slipper ej din grønne Strand,
hvad saa jeg end skal friste;
hvad jeg end lide skal for Nød,
jeg har den Trøst dog i min Død
jeg bliver her i Danmark.