Igen til den Vismands Bolig
jeg gik, af Kampen træt.
Jeg skulde kæmpe mod Maalet,
men det var ikke saa let.
Jeg søgte hid, jeg søgte did,
det spotted alt min Granskens Flid
Kom, Vismand, om du er derinde,
jeg kan ikke Maalet finde!
Hvad hjalp din vise Tale,
din Tankes Klarhed mig,
de dybe Fredens Dale,
hvortil du viste Vej?
Jeg ved kun, at jeg kæmpe skal,
men intet Maal og intet Kald
min Tanke til Kampen tvinger
og løfter min Viljes Vinger.
Den gamle tog mig ved Haanden
og drog mig ind under Dør;
det kendtes paa Gubbens Øje,
at han havde levet før.
Han satte sig ned paa nøgne Brædt,
en Seng saa haard for en Gubbe træt.
Saa sang han med sagte Stemme
en Sang, jeg aldrig kan glemme.