Jeg gik en Aften i Skoven.
Det stunded mod mørken Nat;
den sidste Skumring foroven
sin Vinge slog over Krat.
Da drømte min Sjæl ved Voven.
Da drømte min Sjæl om en Bølge,
der steg som Suk i mit Bryst,
med lyse Timer i Følge,
med Livet gemt i sin Lyst.
— Saa mangt kan et Hjærte dølge.