Bag de store, tause Skove
synker Solen blodrød ned.
Blideligt den sagte Vove
bruser mod den grønne Bred.
Vinden suser gennem Vang,
og en Irisks sagte Sang
fra de dunkle Bøges Kroner
i den stille Aften toner.
Og de røde Skyer briste,
Fuglen sidder tyst paa Kviste,
Aftenrødens Glans er slukt.
Over Blomsten Duggen bæver,
og de lyse Nætter hæver
deres drømmerige Flugt.
Taagen over Engen stiger
og en Ugle sælsomt skriger.