Jeg spurgte mange: »Hvad er Livet?«
Ej to mig gav det samme Svar,
og intet Svar, som blev mig givet,
fik gjort mig klart, hvad Livet var.
En ligned det ved Morgenrøden —
men han var ogsaa ganske ung. —
En anden: Længsel efter Døden, —
han var mig altfor mørk og tung.
En kaldte det for falske Drømme,
en anden for en stakket Rus,
en tredje over Livets Strømme
for lystigt frem i Sus og Dus.
Jeg lagde sammen, fra jeg trak,
jeg gangede og dividerte,
og fik såa ud af al den Snak,
at alle Svar var rent forkerte.
Hvad Resultat jeg saa kom til?
— jeg mener Livet er en Gaade,
som først det Hjærte løse vil,
der levet har paa rette Maade.