Har du endnu et Gran tilbage
af Overtro fra gamle Dage
om evigt Liv og evig Pine —
om Gensynshaab for dig og dine, —
har du en Rest af Barnesind,
en Rest af Rødme paa din Kind,
en Rest af Sundhed i dit Hjærte —
om blot et Fnug af Fædres Viden —
da maa du glemme, hvad du lærte,
om du vil følge ret med Tiden.
Slaa Blikket ned, og farv din Kind,
at den kan blive, som dit Sind,
i Gustenhedens blege Skær
holdt Ligets Farve noget nær!
Sørg for, at du har Livet levet,
naar du er atten Aar, og knapt,
og fremfor alt — lad Tungen rapt
fordømme alt, hvad godt blev skrevet!
Om end din Sjæl lidt Skade lider,
saa følger du dog Modens Bud
og slipper uden flænget Hud
forbi hver Kriticus, der bider.