Rimbrev til L. Bensen1772Høystærede Herre! udvalgteste Ven! Patron! og Maecen! og Apoll og Monfrere! Og hvad Du vil være!Forund dine troe Domestiquer den ÆreMed heldende Hoved og zittrende PenDeels liggende dels paa en Stoel at frembæreVor Sjæls Pretioser! En vigtig Affaire — Hans ender og Peder begynder igien — En vigtig Affaire forrycker og trycker Vort Hjerte og sprænger det næsten i Stycker Det hovner af Tanker og brister af Riim. O Hielp os Gudinde som styrker og smycker Den strandende Paars og den synkende Cliim! Tæt Tankernes Skib med en digterisk Liim! Dog skal det da synke — vel! — Muse besvim!Haha! Min Collegas Gudinde fik Nykker!Og min, som man veed, gik alt længe paa Krykker —Og det, som jeg her maae bekjende med Skamme;Den stakkels Madamme Er læk og brøstfældig, forfalden og svag Hvorhelst man besaae hende, for eller bag; Da nemlig, og saasom, Vi tvende bekjende, At Frændskab, Bekjendskab og Venskab i Dag Da atter et Aar af dit Liv gaaer til Ende; Har optændt en Ild af det varmeste Slag — En Flamme, hvoraf vi bestandig vil brænde, En Lyst-Ild i Brystet og Glædens Raquetter, Hvis evige Hede først Døden udsletter; Saa er det vor Sag, I dette Poëm af den nyeste Smag At — hidt nu med Pennen — at viise den Iver Som varmer, opliver og river og driver Vort Hjerte magnetisk til alt det som giver Dit Hjerte Behag — Vi ville tillige — ieg Peder som skriver Og Hans i sin Seng, hvor han ventelig bliver — Vi ville udbrede din Ære og trække Din Roes og dit Minde — saa langt det kan strække; At Store og Ringe og Viise og Giække Maa skryde og nyne og sladdre og kiække, Saa Jorden maa sprække, Om dine Bedrifter, Du Helt af vor Digt; — Saa ville vi og iagttage vor Pligt Og som det sig giæve Poeter mon sømme Vor Skyldigheds Randsler til Bunden udtømme Og ynske —Lad mig! — jeg er øvet i sligt —Som springende Lax i forsølvede Strømme,Saa gid Du i Glæde maae pjaske og svømme! — Minerva kapsun Dig med Viisdommens TømmeMercur skal befrie Dig fra sclaviske Drømme! Vær stoer hos ApolloVær skaanet af Mars! Vær elsket af Guderne himmelske Lars!Calliope selv skal besætte din Hylde! Din Pung og din Skuffe skal Plutus forgylde!Dit Bægger skal Bacchus bekrandse og fylde! Og Sødhed i Hiertet skal Gratier tylde!Og Venus skal skiænke en blomstrende PigeEn sortøyed Doris — — Ey blaae vil han sige! Bort med hans Brunetter! — min kiæere Monfrère Jeg veed dog, at blaae skulle Øynene være!Nei mørke! nei lyseNei sorte nei blaae!Lad dem alle da staae!Et mørkt — og et lystog et sort og et blaae Saa fik vi med Æren en Ende derpaa.Gud give dig hastig et Brød til dit Suul!Det ynske vi troe Domestiquer og VennerDin Spendrup Din Ewald Din Fetter og TjenerPaa Stoelen I Sengen den nittende Juli Og som vi kan skrive foruden at lyve Sytten Hundrende to og Halvfierdsindstyve JoPehandernes SpenEdrupwaldA Monseieur Monsieur L: Bensen à son Logis