Bryllup ved Kalø Vig
19. Oktober 1893
19. Oktober 1893
Sommerens Saga vi læste tilende,
vide adspredes Alt, hvad den gav Væxt;
Stormens Huroner dens Blade vil vende:
Hvad har vi lært af den brogede Text?
Hørte vi Somren ved Afskedens Færd,
den slog til Lyd med en Tale paa Tunge:
Frelser, trods Tiden, jert Menneskeværd
og holder Sjælene unge!
Du, som din Middagslinje har naaet,
modnet af Aaret, forsonet i Sind,
har ej al Ungdommens Fylde Du faaet,
naar Hun nu triner ad Dørene ind?
I hendes Følge fortroligt gaar med
fredsæle Aander, til Vagt i din Stue:
Ræk hende Haand — og de signer med Fred
Arnens og Hjerternes Lue!
Ungdomsven! Du, med Alvorets Rune,
kjendt af de Tusind, som gjæsted din Bo!
Ungdomsven, med det spillende Lune,
— det maa fordobles — nu gjælder det To!
Sindet, det lyse, paa Fremtidens Vej —
hav det for Hjerte og Vilje in mente:
da for den Dag, »som behager os ej«,
har I en Alderdoms-Rente!
Vil saa en Fremtid Jer lære derhjemme:
Solhverv med Tiderne skifter paa Jord,
lytter paany til den trofaste Stemme —
Kjærligheds unge, bevingede Ord!
— I, der skal høre Pendulernes Slag,
følge med Viserne — ej blot i Aanden —
lær deres Prædiken: Brug du din Dag,
medens du har den paa Haanden!
Drager saa Eders Tanke paa Flugten,
bort fra Paulunet bag Højskolens Gaard,
lad den da hvile en Stund her ved Bugten,
hvor om Ruinerne Kattegat slaar;
her, hvor som Barnet hun satte sin Fod,
hvor hun blev baaret paa Hænderne bløde —
her vil I begge To stævne imod, —
Tanke og Tak holde Mødel