Trolovelsen.
(Efter et venetiansk Sagn )
(Efter et venetiansk Sagn )
„Giv mig din Datters Haand! Du skal ved Gud
Med Æren hende see som Zenos Brud.”
Det svor ved Adriaterhavets Strand
Venedigs Doge til en Fiskermand,
Og denne læste rigtigt i hans Blik,
At Løftet sanddru ham fra Hjertet gik,
Paa Stand han svared: „Aldrig skal i Pagt
Din Haand med Fiskerpigens vorde lagt.
Ej til Venedigs Roer du kom for Sligt.
Skal Een som jeg erindre dig din Pligt?”
— „Min Pligt er i Samvittighedens Sprog
Alvorligt skreven mig i Hjertets Bog.
Min Kløgt, min Kraft, min Arm, mit Sværd, mit Mod,
Mit Hjerte til dets sidste Draabe Blod
Jeg nu som før med trohengivent Sind
Venezia, min Dronning, vier ind.
Men ikke krænker jeg min Dronning prud,
Fordi jeg vælger mig en elsket Brud,
Som vorde skal saa fuldt Venedigs Pryd
Ved Dyd og Ynde som mit Hjertes Fryd.
Venedig lytte skal til Bølgens Sang
Og ei til tomme Navnes Adelsklang.
Dets Roes at hævde paa dets Kampmark blaa,
Hvor Fjender sværme, og hvor Bølger gaae,
Jeg glemmer ej i Kjærlighedens Favn.
Hvad skal da spørges om min Hustrus Navn?
Min Dandolo! Din Datters Byrd er god,
Og det saa fuldt som min. Et bedre Blod
End det, som gjør for Æren dig saa varm,
Randt ingentid i en patricisk Barm.”
— „Kan være. Men lad ej en ringe Mand
Som jeg tillige have meer Forstand
Paa Statens Vel! Det baader ej vor Stad,
At Dogen vækker Adlens Harm og Had
Ved slig en ubesindig Bryllupsfærd.
Ej er min Datter Diademet værd;
Men højt jeg sværger, at hun før skal døe,
Før hun, som er en god, uskyldig Mø,
Skal vorde nævnet som en Tvedragtsbrand
I hendes eget kjære Fædreland.
Venedig lytter vel til Bølgens Sang,
Dog fuldt saa vel til tomme Navnes Klang.
Gak, Herre! til din fyrstelige Borg
Og sluk i Raad og Daad din Hjertesorg,
I Hædersraad og —Daad til Statens Gavn,
Men glem din Elskov og min Datters Navn!”
Ej glemte han sin Elskov. Dandolo
Da sagde til sin Datter: „Hjemmets Ro,
Det ringe Huus, den kongelige Stad,
Alt, hvorved fra din Barndom du var glad,
Du maa forlade. Kom, min Datter god!
Ej staaes Fyrstevillie let imod.
Det smerter mig at see din Kind saa bleg;
Vor Baad er skrøbelig, og Bølgens Leg
Kan være grum. Min Datter, frygt dog ej!
Sanct Marcus smiler til os paa vor Vej.”
Han smilte vist, men Zeno smilte ej.
Han paa den treradaarede Galej,
Som fløj for Smertens og for Vredens Vind,
De Flygtende paa Havet hented ind.
Da lyned Dandolos mod Dogens Sværd,
Og mere bleg end før stod Pigen nær.
„Saa lad mig heller vorde Dødens Brud,
Før helligt Blod for mig skal øses ud.
Min Fader kjær, min Fyrste huld, Farvel!
Gud signe Jer! — Madonna, tag min Sjæl!”
Fra Baaden sprang hun i det dybe Hav,
Og Begges Taarer faldt i hendes Grav.
Men Dogen atter ud Paa Havet drog
Og Sværdet svang og Statens Fjender slog.
Tilbage kom han i Triumfens Pragt
Med Sejrsgudindens Herlighed i Pagt.
Og Jublen lød, mens Skibet fremad gled,
Men Dogen stirred taus i Bølgen ned.
De kom til Stedet, hvor den Elskte sank.
Da tog af Fingren han en Guldring blank
Og bøjed ud sig over Skibets Rand
Og lod den falde i det mørkblaa Vand
Og sagde: „Jeg trolover mig med dig.”
Da løfted sig Paa Stand et Frydeskrig:
„Han Ringen Bølgen gav som Troskabspant,
Venezia sin Tro til Havet bandt.”
Saa vied han sig til sin blege Brud
Men til det store Hav sin Dronning prud.
I Hjertesorg han holdt sin egen Pagt
Men Republikens fejred han med Pragt
Og sendte Flaader ud i mægtig Dands
At hente Laurbær til dens Brudekrands.
Og Aar for Aar han paa det samme Sted
I Bølgen sænked Troskabsringen ned —
Fra sig til Bruden i den vaade Grav
Men fra Venedig til det dybe Hav,
Dets ædle Brudgom. Og da Dødens Haand
Forlængst befæsted Zenos Elskovsbaand,
Sin kongelige Bryllupsfest endnu
Venedig helligholdt med trofast Hu,
Lod sine Skibe træde mangen Dands
Og bandt af Laurbær sig en Brudekrands
Og mange hundred gyldne Ringe gav
I mange hundred Aar det dybe Hav
Og sukkende tilsidst i Lænker lagt,
Bekræfter med sit Suk den gamle Pagt.