Snart stævner paa de hvide Bølgers Flod
Min skrøbelige Livsbaad, som af Vind
Og Vejr omtumlet blev, i Havnen ind
Til Regnskab for hver Handling, ond og god.
Nu ser jeg klart, hvor taabeligt jeg lod
Min Kunst af Fantasiens Hjernespind
Som Gud og Hersker hyldes i mit Sind,
Og hvad vi all drages hen imod.
O glade Elskovstanker, dog saa tomme!
Hvor er I nu? Mig venter dobbelt Død,
Den ene er mig vis, den anden truer.
Nu Penslens, Mejslens Tider brat er omme,
Guds Naade søger Sjælen i sin Nød,
Med aaben Favn på Korset vi den skuer.