Af Kalke gør man Sværd og Hjælme her,
Man sælger Kristi Blod med Markedsiver,
Hans Kors og Torn til Skjold og Lanse bliver,
Forvist han angre maa sin Frelserfærd.
Gid aldrig han maa komme Roma nær!
Straks Prisen paa hans Blod til Vejrs man driver,
Endog hans Hud i handelen man giver,
Det Gode har hos os ej mere Værd.
I Fald det var min Lyst at miste Guld
Ved Tab af Arbejd, han i lange Klæder
Mig hjælper, som Medusa hjalp hin Mohr.
Men dersom Himlen er mod Armod huld,
Hvad sker der saa, naar mod helt andre Steder
Vi drager i en anden Fanes Spor?