Den søde, forelskede Blomst
og Rankerne, der kror sig og gror
ud over alle Mure og Ruiner,
og Frugter, gule Nespler
og mørke Kirsebær
og de sælsomme Oranger, rødmende Appelsiner
suger sig runde af Sol og af Himmeldyb.
Og de flittige Firben og Kryb,
der tumler sig i Støv og leger Skygge,
tager Del i Foraarstankerne
og i Glæden over Rankerne.
Og om Natten mellem sølvgraa Oliven,
der staar som fine gamle Tanter
i det hvide, nøgne Lys fra Maaneskiven,
hvis Væld spreder Skræk til alle Kanter —
det er, som slog der Hymner op fra Støvet,
som hørtes der en Syngen under Løvet
af nøgne Ranker mod det nøgne Lys,
som følte alle Væsner, Ting og Planter
et varmt, et Frugtbarhedens Gys.
Snart skal det store Bacchos-Tog fornyes,
og Dionysos ride paa sin Panter.