Nu de fleste Glas er tomme, Dagen kommer,
lister langsomt frem af Nattetaagen,
lad mig sé i dine Øjne frygtsomt,
ubeslutsom mellem Drøm og Vaagen.
Meget nyt og dristigt sér jeg spire,
meget, som er graat og gammelt, falmer,
Hanen galer, nu er Klokken fire,
Nattens Vægtervers blir Morgensalmer.
Langt fra Byen, Mørket og de andre,
som med Bly om Øjet døsigt svælge,
vil jeg med dig sommermorgenvandre,
frygtsomt dine fine Øjne vælge.
Hvem kan sove, gaa i Grav med Natten?
Hanen galer, nu er Klokken fire,
lad os sammen sommermorgensvire
Haand i Haand med dugget Korn i Hatten.