Mer dovent ej drives
fra Vinterens Hi
en udhungret Bamse,
hvis Ro er forbi,
end jeg. — Mine Tanker
paa Hvidbjørne-Vis
de rejser sig: levende
Blokke af Is!
Hvad skal dette Foraar,
som fylder min Krop?
og Solen, som atter
gaar straalende op?
Jeg vækkes med eet
af en Drøm fra i Gaar,
for at modtage Livet
med alle dets Kaar.
Den Træthed, som lammed
min Styrke i Fjor,
er atter forsvundet
og slettet dens Spor.
Der tændes en Sol
bag mit stivfrosne Muld,
som klæder Alverden
i Purpur og Guld!