For at gemme Hjemmets Lykke
lukked vi med Laase Huset,
rejste ud, hvor Vinden blæser,
rejste ud, hvor Solen skinner,
og hvor Støv langs Vejen drysser,
medens Regnen i en Sky
højt paa Himlen truer — —
For at skaane vore Stuer
for den træge Sommerhede
og bevare vore Hjerter
mod det triste, Sommerregnfald,
for at trodse Byger ude,
Lyn fra Himlen, Storm fra Havet —
heller end at brændes inde
eller levende begraves
rejste vi ...
og Solen smiler,
Sommerfuglen vakler henrykt
op i Blaaet. Vore Længsler
lod vi bag os — — — — — — — —