De tusind smaa Savn i Violernes Bryst
har opfyldt mit Hjerte med kongelig Lyst.
De tusind smaa Stemmer, de tusind smaa Savn
er Bud fra en Verden, der aabner sin Favn,
der aabner i Smerte sit favnende Bryst
og kræver at leve i Digterens Lyst.
Bestrid ham hans Krone, hans Ret, hans Fornuft,
han finder dog Vej ved Violernes Duft,
de aabner hans Aand for de lønlige Saar,
hvoraf hele Verden skal fyldes med Vaar.
Den højeste Sandhed, hvor Verden fandt Trøst,
bli’r udraabt en Vaar af Violernes Røst.