Tusmørkets Stjerner
rimblege staar.
Sig, min Veninde,
bliver det Vaar
nu ingen Sinde?
Ak, min Veninde!
Skoven er øde,
Vejen er bar,
Lykken, der døde,
giver ej Svar ...
Frysende Kroner.
Intet forsoner.
Findes dog Balsam
for vore Saar?
Er det en evig
Sandhed og Vaar,
Stjernerne øser ...?
Mildheds Forløser.
Tusmørkets Ynde
Skovdybet naar.
Stjernelys smiler
tyst, hvor vi gaar.
Ak, min Veninde —
er Højtid inde?