Nu maa jeg fortælle, at Byen
ej søgte til Kildernes Væld,
men bygged et Hundehotel.
Den danske Muse var gal
og kunde ej mer blive samlet.
Hun var saa fortvivlet som Hamlet.
Utrolige Summer blev tegnet.
Man bygged et Babylons Taarn
for Boghunde-Interregnet.
Et Pragthus i tretten Etager
for Damer med sære Menager
og Boghunde med Mustasjer.
Gudinden sad paa et blaat Skind
og troned ved Aabningsfesten.
I Skødet holdt hun Krapotkin.
Krapotkin — ej Nihilisten,
hvis Navn jeg nødig besudler,
men én af Flanens Pudler.
Det vrimled med Hundeskoler
og Damer i prunkende Kjoler.
Der lugted af Hund og Violer.
Man fryded Hotellets Lemmer
med tretten haarde Tragedier
paa tretten »Teatre, som skræmmer.«
Man spilled blandt andet et Stykke,
som skildrede Guldets Vandring
og Kvindehjærtets Forandring.
Et Nutids- og Jærnværks-Drama
med Guld i alle Ender.
Man myrded med kolde Hænder.
Og Kvindedyr af Race
slog midt i den ømmeste Fase
over i Guldklump-Extase.
Men det er det sære ved Tingen,
at alle var saa begavede
og alle Repliker saa lavede.
Hr. O.B.s Dyd var leveret,
og Pastor S. rummestered,
og Pøjtet réussered.
Der opstod Skandale tilsidst;
thi Musen klapped som gal
(- hun leved til daglig saa trist.
Jeg tror, hun var led og forkedet
af alle de Udhængsfigurer,
som sidder og klaprer med Ledet,
saa Hængslerne rykkes af Lave,
og Heste gaar ind i Bedet
og tramper i Danas Have.)
Hun raabte og vred sig af Latter:
»Min Trefod er pyntet med Vilddyr
og Gaader, som Pokker ej fatter.
»Jeg læser i Hundeskoler,
og alle mine Kjoler
lugter af Hund og Violer.«
Hun hvinte som Tøsen paa Gade:
»Det danske Aandsliv — det er
»Naar Krigsmænd blir Invalider,
saa stifter de Børnehaver;
naar Løven bliver Kadaver,
»naar Løver ej mere er sunde,
da bliver de ganske onde
og stifter Skoler for Hunde.«
Hun raabte: »Vort Aandsliv er Nul,
vort Aandsliv er Nul og Nix!
Opvarter — Cocktail og Kiks!
»Før Huse blev bygged med W.C.,
alt i vor Mors Abc
man fandt baade O.B. og E.B.
»To invalide Løver,
der ikke er Løver, men Brølet
fra Kampe, som Døden har kølet —
»der ikke mer er Personer,
men Skygger paa tiltraadte Stier
af vore Fædres Partier —
har lavet to højere Skoler
for Hunde-Abc.
I Fortiden fandtes dog tre —
»tre fire Udhængsløver
(de sendtes, fordi de fælded,
til Invalide-Hotellet.)
»Gak bort, ak I vrimlende Duligheder.
Herakles paa Skillevejen
er sat mellem tvende Umuligheder.
»Vort Aandsliv er Nul og Nix.
Kelner, skænk Skaalen fuld!
Vor Aand er det rene Nul.
»Snart from som et kvalmende Venskab,
snart dum som uredeligt Fjendskab —
og nærmest et tvivlsomt Bekendskab.
»Hr. Bodspræst til Synderes Men:
en Synder paa Gadens Sten
ser Himlen mer bævende ren.
»Men I, som sværmer for Ydret
(Kelner, hæld op paa ny!)
— hvis Døgnliv er nydelses-krydret.
»Jeg siger Jer: Pigen fra Gaden
— en Sjæl uden Kryderi —
kan nyde mer fuldt end I.
»Dog stinker I værre af Moskus
end Salomon og Augustus.
Kelner — Havanna! (Udskuds-).«
Alt nu var Gudinden beruset,
og værre blev det og værre.
Hun lo, saa det sang gennem Huset:
»I alle maa kastes omkuld
og perses som modne Druer.
Kelner, skænk Skaalen fuld!«