Paa stejlende Heste
et Jagttog rider.
Jeg hilser de nye
og farlige Tider!
En Hvirvel af Timer
og dyre Minutter
som krigerske Svende
og blussende Glutter.
En Hvirvel, et Uvejr
af Aar, som gaar under,
og nye Aar, som
mod Undergang stunder,
som hæver sig truende
store mod Rummet,
et eneste Jagtskrig!
og saa er forstummet.
Lad falde, hvad ingen
formaar at bevare!
Jeg priser den nye Tid
med dens Fare.
Ja, midterst i Toget,
hvor Damerne svimler,
mens Rytterne bander
de styrtende Skimler —
Før troløse Taaber
sin Hærfører svigter,
Hjærtet sin Herlighed,
Haabet sin Digter,
naar Sammenbrud ventes
og Fodfæstet glider,
da stol paa det ny
i de farlige Tider.