Fem i Flokken, gæve Fyre,
som er kendt i Land og By:
hvis de fra et Værtshus styre,
ind i næste Kro de ty —
aa — aah!
for den unge Vin at drikke,
for at prøve Aarets crû.
„Jøsses!” raaber Kroens Frue:
„det er unge Mænd af Ry.”
„Jøsses!” siger Kroens Tærne:
„Jeg vil smage med paa ny.”
aa — aah!
for den unge Vin at drikke,
sætte Smag paa Aarets crû.
Aarets Vin og Mand og Kvinde
straalte i en gylden Sky,
men da Gildet skal betales,
var der ikke Tin og Bly.
aa — aah!
for den unge Vin at drikke
og for Kanden at forny.
Hidsig raaber Kroens Frue:
„Vi maa tage deres Hat!”
Hidsig raaber Kroens Terne:
„Jeg har Vest og Bukser fat.”
aa — aah!
for den nye Vin at drikke
tar vi Pant i Aarets crû.
„Vil I plyndre os til Skjorten,
vi, som drikker Eders crû!”
lo de kaade, unge Svende:
giv os heller Nattely.
aa — aah!
for den unge Vin at drikke,
vi gør Plads for Aarets crû!
Deres Skjorter var saa korte,
at en anden vilde fly.
„Himmel!” raabte Kroens Frue;
„Der er noget, jeg maa sy.”
aa — aah!
for den unge Vin at drikke
et Par Sting for Aarets crû.
„Himmel!” hvisked Kroens Tærne:
„Jeg er ellers ikke sky;
men naar to med fem skal bakse,
blir det Tørst fra Kvæld til Gry.”
aa — aah!
for den unge Vin at drikke
og staa Maal med Aarets crû.
„Ræk dem Hatten,” sagde Fruen.
„Det er unge Mænd af Ry.
Terne, fly dem deres Klæder
og to Kander af vor crû.”
aa — aah!
for den unge Vin at drikke
og lidt Spøg i Næ og Ny.