Hvor prægtigt dog ei alting gik
Mel.: Hvor herligt, herligt gik det til etc.
Mel.: Hvor herligt, herligt gik det til etc.
Hvor prægtigt dog ei alting gik,
før Arvesynd og Dogmatik
og Skjørter kom i Mode!
Men Evamoer i Æblet beed,
og Gjeld og Gigt og Kjærlighed
og Krig og Jura kom derved
til vores stakkels Klode.
At faae Regres, for sildigt er;
trods Stævning vilde hun ei her
for Hof- og Stadsret møde.
Men, Evadøttre! troer mig kun,
at møder ei for Retten hun,
skal Eders søde lille Mund
undgjelde hendes Brøde!
M. C. Bruun,