Selskabs-Sang
Melodie. Nu bort med Alskens Politik
Melodie. Nu bort med Alskens Politik
Her handles ei om Politik,
Thi sligt fordærver Mad og Drik;
Beviis derfor jeg tager fra
??? Statsmands Podagra.
Desuden, Politik gi’r Striid,
Og dertil har vi ingen Tiid;
Thi snart, o snart fra Bords vi maae
Til Dandsen atter gaae.
Om hvad Avisen bragte med,
Man her ei give skal Beskeed;
O, thi Viinbiergenes Ruin
Bedrøver kun vort Sind.
Ei sluttes Vaabenstilstand her!
End Liv i vore Flasker er;
O, standser ikke, før de lod
Den sidste Draabe Blod!
Og bort med Snak om Tiid og Rum,
Om Kant og Repertorium;
Blandt Viin og Piger er selv Kant
Jo munter og galant?
Ja, var selv Repertøren her,
Og vi ham bød et Glas og fleer;
Jeg haaber ydmygst, at han dog
Os ei paa Galgen slog.
Ei heller, Brødre, kiævles vi
Om ægte Troe og Kiætterie;
Kun eet Symbol vi alle har:
”Gud Glædens Skaber var!”
Det troer den, som med Sandheds Fynd
Udrydder gammel Arvesynd;
Det troer den, som i Landsbyekrog
Forbander Bastholms Bog.
Ja evigt Glædens Kirke staae,
Til Jord og Himmel skal forgaae!
Foruden Censor og Fiskal
Den evig herske skal.
Ja, Moder Kirke! i dit Skiød
Vil vi bekiende til vor Død
Den ægte, reene, gamle Troe:
”Vær viiseligen fro.”
Høit lyde vor foreente Sang!
Og Beggre mødes Klang i Klang!
Een Skaal vi alle drikke maae,
Og denne lyder saa:
”Gid hver, som med iblandt os sad,
”Som andre glæded’, selv var glad,
”Maa ofte mindes denne Dag
”I lige muntert Lag!”