Travestation
Af Horatses 2 B. 14 Ode
Af Horatses 2 B. 14 Ode
Snart iile, Hr. Orgon, de vingede Dage;
Ei Psalmer, ei Kirkegang mere formaaer,
At kalde i Dagenes Vinter tilbage
Vor Ungdoms henflygtede Vaar.
Du ofre Dukater og Sedler og Pjaster.
Hr. Mors ubevæget vil have sin Ret.
Du kjøre med Sex, eller gaa, han dog haster
I Hælen, og bliver ej træt.
Den Grobian kjender ei Mores, han skjønner,
Ei som Fru Justitsen, paa Ahner og Guld.
Selv Hofdame, Hofjunker, Hofskjøgens Sønner
For ham er, som Pøbelen, Muld.
Og ligesaalidt, som ved Baand eller Stjerne,
Han røres ved Pigers sødtsmeltende Røst,
Ved straalende Øje (Amorers Caserne)
Ved fuldeste bølgende Bryst.
Forgjeves vi skye de fortærende Krige;
Forgjeves vi undflye det rasende Hav;
Forgjeves vi modstaae den lokkende Pige;
Os bier dog sikkert en Grav.
Omsonst kun du sparer paa Viin og paa Caffe,
Og drikker for Sundhed og Sparsomhed Vand.
Selv om, som Blanchard, vi os Vinger anskaffe;
Vi Døden ei undløbe kan.
Vi maae jo dog eengang, hvormeget vi grue,
For Gjenfærd og Spøgelser, rejse derned.
Vi maae jo dog eengang de Løjer beskue
Ved stygiske Rendesteens Bred.
Du maae dog forlade din jernslagne Kiste
Og den deri fængslede, sukkende Skat.
Du maae dine skjønne Dukater dog miste,
Naar Creditor Mors faaer dig fat.
Forgjeves bag hundrede Laaser forvarer
Du kostbare Vine fra Ungarn og Rhin.
Din Arving dem bedre fortjener; ei sparer
Han klog paa Dukater og Viin.
See, herligt hans Lystgaard ved Strandvejen stiger;
Hver Springfyr fra Staden er velkommen der.
Der svires, der dandses. Med Venner og Piger
Han skifter, mens noget der er.