Elskers-Sang til Viinflasken
Efter Kleist
Efter Kleist
Candide Liber ades. Sic sit tibi mystica vitis,
Semper, sic edera tempora vincta feras.
Auser et ipse meum pariter medicando dolorem.
Sæpe tuo cecidit munere victus Amor.
Tibul.
O Flaske, fuld med Saft af rhinske Druer,
I alle Smerter du min Trøst!
Lyksalig den, som Dine Smile skuer,
Som Dig kan trykke til sit Bryst,
Men o, hvad er hans Lykke liig,
Der varmt og kjelent kysser dig?
En anden sukke for en grusom Pige,
Og have Dag og Nat ei Roe.
O Flaske, du, du er min Elskelige,
Saa øm, saa kjærlig og saa troe.
O Flaske! du er skabt for mig,
Og denne Mund er skabt for dig.
Mon Adam faldt, ved Druer sig at plukke?
Derom man læser ej et Ord.
Nej, Arvesynd vi skylde kun, I Smukke,
Til Eders kjære Evamo’r.
Du, Flaske, gi’r din sande Ven
Det tabte Paradiis igjen.
Hvor Skjæbnen kalder mig, o Flaske, følge
Du trofast ved din Elskovs Barm,
Ved Dag og Nat, paa Land og vilden Bølge,
Forhøj min Lyst, nedtryk min Harm;
Selv naar min Livstraad klippes af,
Du fælde Taarer paa min Grav.