Du taler ondt om Kjerlighed! —
Du præker Oprør imod Amors Rige! —
Men frygter du da ei, forvovne Pige,
At spottet Amor kunde blive vred?
O nej; du sikker nok for det dig veed,
Thi, Hulde, naar dit lyse Øje taler,
Tilintetgjør det, hvad din Mund befaler.