Fuglefangeren
Bions anden Idylle, af det Græske
Bions anden Idylle, af det Græske
En Dag i skyggefulde Lund
En Knøs, der fanged’ Fugle, saae
Cupido sidde paa en Green.
Saasnart han saae det, blev han glad;
Den Fugl ham syntes stor og smuk.
Han strax opstillede sit Garn,
Og lurede paa Amor, der
Fra Green til Green ustadig fløi.
Men han forgjeves lured’ paa
Den snilde Gud, og vred tilsidst
Han kasted’ Garnet ned, og løb
Hen til en gammel Plovmand, som
Ham Fuglefangsten havde lært.
”See, Læremester, denne Fugl,
”Som hopper der paa Træet, vil
”Sig ikke lade fange.„ Men
Den Gamle rysted’ Hovedet
Og sagdes ”Knøs, lad du kun af
”Fra denne Fangst! Forsøg kun ei
”At jage efter denne Fugl!
”Flye langt, det er er farligt Dyr.
”Held dig, om du ei fanger den!
”Thi viid, min Beste, denne, som
”Nu flyer for dig, vil komme selv,
”Naar du er bleven voxen Karl,
”Og paa dit Hoved sætte sig„