Ej Kaps, Tokajs og Cyprens Viin,
Ej svanebarmet Glut med Rosenskind,
Ej Sabel fra Damask, besat i alle Kanter
Med Dekans og Golkondas Diamanter,
Kan jeg til Offer bringe Dig.
Dog, underdanigen jeg nærmer mig,
I Haab, at ej forstødt fra dine Fødder blive,
Og giver hvad jeg kan. Jeg kan kun Bøger give.
Tillad, at denne Bog Dig dediceres maa,
Du Souveraineste blant Souverainer.
Dit Navn, Dit store Navn ved alle Hoffer tjener
Den som et Creditiv paa ægte Hofmandstroe
Den Bog, der har den sjeldne Ære,
Et saa udemokratiskt Navn at bære,
Tør, uden Frygt for at belees,
Sig lade see i kongelige Kabinetter,
Paa Assemblee og ved Hofdamers Toiletter
Og selv i Kammerjunkers Kreds.
Den Du, o Sultan, vil beskjerme.
Leer kun ad Recensenterkøllens Ram,
Og selv fiskalske Tigerdyr til ham
Sig ej med udstrakt Kloe tør nærme.
Tillad, at, hurtig som den Hvirvelvind,
Der førte Mahomet i Himlen ind,
Min Musa, løftet op paa Phantasiens Vinger,
Sig over Land og Hav paa Ørnens Vei fremsvinger,
Og daler blant Seraillets Herlighed
Paa din elastikbløde Sopha ned! —
Der seer hun Mufti henrykt læse
For Storviziren og for Dig min Piece,
Smukt translateret af en Emigrant.
Og see, i det en Glædestaare randt
Ned paa hans purpurrøde Næse,
Han raaber, vendt mod Nordens Kant:
„Held, Held det Monarkie, som slige Bøger ejer,
„Hvori til Punkt og Prikke er beviist,
„At Fødslens Slumpetræf, en blodig Sejer,
„Et Ja, fralokket deels ved Trudsler, deels ved List,
„Er meer, langt meer end nok for Ret at have,
„Naar man gjør en Nation til Arve-Slave.
„Ja, Sultan, denne Catechismus kan
„Du ved et Ferman strax autorisere,
„Til første Læsebog at være
„For alle Skoler i vort Land.
Ak, vilde dog Hr. Mufti ogsaa raade
Hans kejserlige Højhed til, at han
Gav dens Forfatter en Pensjon i Naade.
Thi af den franske Republik
Og de americanske Stater,
Jeg vistnok ej Belønning fik;
De andre christelige Potentater
For okkupeerte er i dette Øjeblik
Med Cour, Tedeum, Opera,
Med Balpare og Ligprocessioner,
Og med den Qvæstion for alle Qvæstioner:
Hvor faae vi Penge fra?
Til at de kunde ned fra Tronens Himmelhøje
Et allernaadigst Par af Ører bøje
Til nogen prentet Bog,
Der ei er Ceremoniale,
Og ei Geburtsdags-Tale,
Og ei engang Prolog!
Allerunderdanigst af
Forfatteren.