H.A. Brorson (1694–1764)

Som Kiøbte og Døbte vi bære

Sønne — det skiønneste Navn.

Hvad vilde os spilde den sære

Lykke og Smykke og Gavn?

Hvi mukker og pukker den Drage,

Os truer, som Fluer, at jage,

Og sprede Guds Hvede, som Avn?

Som Kiøbte &c. &c.

Vi træde med Glæde paa Skandsen.

Fangen er Slangen hans Vold,

I Møje for Øje os Krandsen

Blinker og vinker saa bold.

Du mindes, den Qvindes Sæd voved’

At knekke og brekke dit Hoved.

Og dette vi sette til Skiold.

Vi træde &c. &c.

Vor Losen er: Rosen i Torne,

Kronen for Thronen vor Agt,

Fortsette, som rette Eedsorne,

Striden i Tiden med Magt.

I Vaaben! om Daaben skal gielde,

Og røver, som Løver, hans Vælde,

Forvarer, forsvarer vor Pagt!