H.A. Brorson (1694–1764)

Skal vi ustridig hist

Guds Himle-Bryllup gieste;

Taalmodighed maae vist

Sin Agt paa Maalet feste.

Saa bærer den en Byrde,

Som Kiemper kunde myrde.

Jo større Trang, jo meer

Den stift til Enden seer.

Da tæller Vandrings Mand

Hver Dags fuldendte Mile.

Erindring om hans Land

Er alt forud en Hvile.

Jo meere han har døjet,

Og Rejse-Furer pløjet;

Jo nærmer ved sit Hiem,

Jo frisker gaaer han frem.

Velan! vi veed, hvorhen

Den korte Vej os leder.

Vi vente ham igien,

Som os et Sted bereder.

Vi gaaer nu giennem Moser,

Nu Haver fuld’ af Roser,

Alt lige meget, naar

Vor Drift til Himlen gaaer.