Nu Verdens Rige, Du Daarligheds Castel!
LXIV
LXIV
1.
Nu Verdens Rige,
Du Daarligheds Castel!
Glad vil jeg sige,
Ægypten, dig Farvel!
I Sand-Pauluner,
Hvad vil I faae et Fald,
Naar Doms Basuner
Giør Himmel-brekkend’ Skrald!
O allevegne
Udbredte Klinte-Art,
Hvad maae vi regne
Det ønskeligt og rart,
Fra dine Egne
At komme vel og snart!
Nu &c. &c.
2.
Staae, som en Klippe,
Du lille HErrens Flok!
Lad alting slippe.
I Ordet har du nok.
Skin uden Kraften
Er Kirkens største Pest.
Mod Verdens Aften
Bør Bruden pyntes best.
Siung Fryde-Sange,
Og glæd dig meer og meer,
Da nu ej mange
Af Maane-Skifter skeer,
Før man dig prange
For Lammets Throne seer.
Staae, som &c. &c.
3.
Ak uden lige,
Forønskte Zions Slot!
Ak Himmerige!
Naar faaer mit Øje got?
Naar, o udkaarne
Guds Patriarchers Hiem,
Din Muur og Taarne,
Naar vil de pippe frem?
Naar faaer jeg Foden
Paa Stadens egen Grund,
Naar Vand af Floden,
Og Lammets Sang i Mund?
Naar er jeg moden
Til søde Afskeds Stund?
Ak uden lige &c. &c.